Noveller undervejs

  1. I en god sags tjeneste (kriminovelle)

En novelle om at tage drastiske midler i brug i kampen for en bedre verden.

Novellen foregår mest af alt i København, og det bliver værst for SAS-hotellet!

Status: Mangler lidt finpudsning, og lidt korrekturlæsning ville nok heller ikke skade … tsk!

2. Grotten (kriminovelle)

En novelle inspireret af Ebola, 2. Verdenskrig og Bashar al-Assad. Hvorfor? Det finder du først ud af, når du læser novellen …

Novellen foregår ved Orinocofloden (Venezuela), men er inspireret af El Guacharo-grotten (se foto).

Status: Fløj fra rugekassen i febuar (2016) og kan derfor nu læses under fanebladet noveller. Der har ikke været råd til professionel korrektur, så jeg undskylder på forhånd for oversete korrekturfejl.

Guacharo-grotten, (La cueva del guacharo) Monagas, Venezuela. Foto: N. Cajus

Guacharo-grotten, (La cueva del guacharo) Monagas, Venezuela.
Foto: N. Cajus

 

3. Mordbølgen i Caribien (Kriminovelle)

En novelle, der handler om en ung dansk Kite-surfer, som træner til mesterskab på Isla Margarita (Venezuela). Men et mord på en landsmand sætter en brat stopper for de planer.

Status: Er langt fra færdigskrevet, men bliver den nok en dag … Men i mellemtiden får du lige et foto af miljøet: (Så har jeg lige en belejlig undskyldning for at blære mig med det billede, for det er nemlig flot!)

Kite-surfing, Coche (Isla Margarita). Foto: N. Cajus

Kite-surfing, Coche (Isla Margarita).
Foto: N. Cajus

Advertisements