Mere end et nummer

Mere end et nummer

Maria tabte pusten, da hun spottede ham i mængden. Få sekunder senere kom hun sig over chokket og rykkede sig fri af sin lammelse. Kunne det virkelig være ham? Langsomt nærmede hun sig udsalgskassen med dameundertøj fra den anden side, af hvor han stod. Da hun var få meter derfra, skulede hun til ham ud af øjenkrogen. Koldsveden begynde straks at pible under frakken. Det, at han nu stod og savlede over et par g-strengstrusser, gjorde hende ikke mindre sikker i sin sag. Alligevel kunne hun ikke fatte sit held. ”Ivan Z!” mumlende hun og mærkede pulsen kvittere for genkendelsen. Hun, en sølle kriminalassistent, havde fundet Ivan Zhukov! En af top-20 på Interpols liste! Efterlyst for mord og trafficking.

Hun borede næsen ned i en D-skål, da den suspekte pludselig løftede blikket fra udsalgskassen. Det var som om, han havde fornemmet, at han blev iagttaget. Tanken fik det til at svimle bag brysteholderen, som hun hurtigt førte op foran øjnene. Opfør dig nu for helvede professionelt!, formanede hun sig selv. Burde hun tilkalde forstærkning? Nej, det her var en chance, hun ikke fik foræret to gange, ræsonnerede hun. Desuden var der heller ikke tid.

Hun tog en dyb indånding og sænkede langsomt bh’en. Mistænkte kiggede ikke længere i hendes retning: Han var på vej ud mod Kongens Nytorv, med en mobiltelefon klæbet til øret og en ung pelsklædt kvinde ved sin side. Maria smed straks wonderbra’en tilbage i rodekassen, hankede op i sin hjelm og begav sig hurtigt samme vej.

Så skidt med, at hun hverken fik nyt lingeri eller bogen, hun egentlig var kommet efter. Hvad skulle hun også med endnu en bog om et trafficking-offer? Som om hun ikke havde rigeligt styr på emnet i forvejen, svarede hun sig selv og puffede til en dame i uldtrøje, mens hun banede sig vej. Flertallet af overlevne trafficking-ofre ender med alvorlige tilfælde af PTSD, lirede hun af sig i sit indre og øgede skridtlængden, indtil hun begyndte at småløbe igennem Magasins undertøjsafdelingen.

Hun trådte udenfor i kulden og spejdede til alle sider, indtil hun så den suspekte hoppe ind i en ventende sort BMW, sammen med pelskvinden. “Fandens!” sagde hun og lagrede bilens nummerplade i hukommelsen, inden den forsvandt ud af hendes synsfelt. Heldigvis havde hun parkeret få hundrede meter derfra, huskede hun, mens hun begyndte at løbe slalom mellem mylderet på fortovet, hvorfra skyer af ånde steg til vejrs blandt virvaret af vinterfrakker, der lugtede af våd hund. Stakåndet nåede hun frem til motorcyklen. Sveden drev af hende under tøjet. Hun pressede hurtigt hjelmen ned over hovedet, iførte sig handsker og svang sig op på sit køretøj. Da motoren endelig begyndte at spinde under hende, rasede hendes hjerte om kap med hestekræfterne. Hun satte fra, drønede ned ad Bredgade og fik kontrol over åndedrættet imens. Det tog ikke mange minutter ud ad Folke Bernadottes Allé, før hun igen havde BMW’en inden for synsvidde. Hun pressede tænderne sammen, gassede op og mindskede afstanden til objektet.

Mens hun susede efter BMW’en ud ad strandvejen, kom hun til at tænke på pigen, hun havde afhørt på Reden tidligere på ugen. Luderen havde været vidne til, at en femtenårig nigeriansk pige var blevet banket til døde, fordi hun ikke havde opfyldt sin kvote. “Grusomt,” afgjorde hun med et blik på bølgernes skum, der varslede uvejr i horisonten. Men hun kendte til sager, der var langt værre. Naivitet straffer sig, tænkte hun uden omsvøb af empati. En høj andel af tidligere sexslaver, forsøger endda at tage livet af sig selv, mimrede hun for sig selv under hjelmen.

Kulden begyndte at prikke i hende. Blæsten sled i motorcyklen og med ét begyndte regnen at slå ind over styret. Sekunder efter var hun gennemblødt, men hun ænsede det ikke; Hun var mere bekymret for sigtbarheden end for lungebetændelse. Det var godt hendes mor ikke kunne se hende nu, bekymret som hun altid havde været for sygdom. Men en dag måtte hun tage sig sammen og tage kontakt; konfrontere elendigheden; trøstesløsheden. Men det var så længe siden …

Hun lænede sig længere frem, gav den gas og mindskede afstanden til bilens røde baglygter, mens hun arkiverede tankerne og strammede lårene om sædet for fuldt ud at koncentrerede sig om BMW’en foran sig. Pludselig var de kommet til Helsingør, hvor tusmørket var ved at lægge sig som en kappe om byen. ”Something rotten in the state of Denmark,” mumlede hun, da hun fik øje på Kronborg, der tårnede sig op mod himmelens tiltagende mørke. Slottet lignede næsten noget, der kunne falde i Grev Draculas smag, syntes hun og fik ordet Transsylvanien på sine læber. I det samme registrerede hun, at det suspekte køretøj drejede ned ad en sidegade. Hun kastede sig til siden, svingede fra og var lige ved at vælte. Hun fikserede blikket på BMW’ens baglygter. Den fortsatte ned ad et snævert smøge, flankeret af toetagers murstensejendomme, hvor enkelte vinduer var antændte af lys. – Noget værre skrammel fra Hamlets tid, vurderede Maria, mens hun drønede forbi. I det samme stoppede bilen op og fik hendes puls til at hamre mod hjelmen, da hun så den mistænkte hoppe ud og forsvinde ind i en port. Hun bremsede hårdt op og var lige ved at skride ud på den våde overflade. I mellemtiden satte BMW’en i gang igen og fortsatte ned ad gaden.

Maria fik sat motorcykelen fra sig og tog hjelm og handsker af. Hænderne var næsten stivfrosne og fingrene rystede let, da hun samlede alt sit mod og famlede efter sin kniv inden for tøjet. Det var ærgerligt at hun ikke havde sin tjenestepistol, tænkte hun, men et held, at hun altid bar kniven i det skjulte. For mens hun steg af sit køretøj, pressede lærdommen sig på: Flertallet af tidligere sexslaver lider af søvnløshed, mareridt og hallucinationer, reciterede en indre stemme.

Hun skød tankerne om ofrene fra sig og trådte ned i en vandpyt. “Fandens osse!” bandede hun, da vandet trængte ind til strømpen, men tvang sig til at fortsætte ind gennem porten. I ly af mørket sneg hun sig videre ind i baggården og kiggede op mod vinduerne, der mødte hendes blik. Hun fik straks øje på nedrullede gardiner for lummer belysning på anden sal. “Bordellet!” Den våde sko svuppede, mens hun arbejdede sig fremad. Satans! For mange mennesker derinde!mumlede hun. En tilskyndelse fik hende til at spæne hen til bygningens hoveddør. Hun rev den op, stoppede op i opgangen og holdt vejret og lyttede. Der rungede stadig af skridt på trapperne. “Ivan, din satan!” hviskede hun mellem tænderne. Hun måtte få ham ned i baggården. Væk fra pigerne. Væk fra kunderne. Ud i det åbne.

Hun hev luft ned i maven og trak ansigtet lidt bagud. Stemmer på et andet sprog fór gennem hendes hoved og fik hende til at holde sig for ørene, mens hun rystede på hovedet. Det svimlede for hende. Men så tog hun sig sammen og spændte stemmebåndet. ”Ivan Zhukov,” råbte hun efter skridtene. ”Bedre kendt som Ivan Gospodinov … Kom så her ned og mød din skæbne.” Det sidste røg, til hendes egen overraskelse, ud på rumænsk.

De næste sekunder hørte hun ikke en lyd fra trapperne. Men lige som hun skulle til at tage et skridt fremad, blev stilheden brudt af fødder, der bevægede sig hastigt nedad; hoppede trin over. Hun trådte hurtig udenfor; fik åndenød, mens kvalmen steg i halsen og adrenalinen begyndte at pumpe. Hun fumlede med kniven og stillede sig op foran yderdøren. I samme øjeblik Ivan trådte ud, ville han gå direkte ind i æggen. “Næsten selvmord …,” mumlede hun. Hun behøvede bare at støde lidt til og føre kniven hårdt opad. Træde lidt til siden for at undgå blodsølet …

Få sekunder efter kom han ud og stødte ind i hendes kniv. Med alle kræfter førte hun bladet og mærkede blodets klistrende varme om sine hænder. Hendes mave trak sig sammen og hendes blik blev sløret, mens minderne trådte frem i tågen: Hun følte på ny smerten ved pisken og brændemærkningen på sin skulder; kunne næsten lugte den svedne hud. Hun mærkede igen de kvælende fingre; det evige jag forneden.

Flertallet af alle sexslaver bliver lokket af en, der står dem nær, klang stemmen i hende.

Maria sænkede blikket og betragtede kroppen, der var faldet til jorden med et overasket blik i ansigtet. Der lå han så og rallede: Hendes første kærlighed, ekskæreste, eksalfons og rumænske bøddel. Hun beherskede sig for ikke at sparke løs på bylten. I stedet stirrede hun op mod bordellet og tørrede blodet af i sine bukser. Ingen havde tilsyneladende opdaget noget. Båder slaver og kunder havde for travlt med at bolle på akkord. Nu gjaldt det bare om at fjerne alle spor, inden hun ville blive tilkaldt for at efterforske mordscenen sammen med resten af holdet.

Flertallet af tidligere sexslaver kan ikke fungere i et normalt job.

“Hvem siger, man ikke kan falde uden for flertallet?” svarede hun stemmen i sit indre og vendte ryggen til liget.

——-

“Mere end et nummer” blev skrevet i oktober 2013 under inspiration af E. Benjamin Skinner’s: “A Crime so Monstrous” og følgende opgaveformulering fra Saxos krimiskole 2013:
Kriminovelle
En overraskende slutning er vigtig i en god krimi. Men det er lige så vigtigt, at man har
bygget op til overraskelsen. Forfatteren forsøger at vildlede læseren undervejs, men lægger også spor ud til gådens løsning.
– Skriv en afsluttet kriminovelle, hvor der i handlingen indgår et stormagasin. I opklaringen skal bruges mindst to spor, som er plantet undervejs. Forsøg også gerne at inddrage de andre elementer, vi har gennemgået i Krimiskolen.
Max. 1800 ord. Find selv på en titel.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s