Saxo krimiskole 2013

Opgave 1: (Skitse til plot)

Krimiens to hovedelementer er et plot og en detektiv. Plottet er det mysterium, der driver handlingen fremad, og detektiven er den person, som forsøger at opklare det. Krimiskolen åbner derfor med en dobbeltopgave:

– Lav en skitse til et plot med en mordgåde.
Max. 200 ord.

– Og skriv en scene, hvor du præsenterer din detektiv i en presset situation. Husk at det ikke behøver at være en professionel detektiv eller politimand.
Max 400 ord. Find selv på en titel.

Besvarelse 1:
Skitse til plot.

En canadier bliver stukket ihjel på en bar i Nairobi af (ifølge øjenvidner) en amerikansk ex-marinesoldat, der driver et vagtfirma i Nairobi og Mombasa (malariaområde).

To timer senere sker der et næsten identisk mord på en natklub, og denne gang er offeret en dansk mand med en højtstående stilling i WHO. Gerningsmanden formodes den samme.

Dansk/kenyanske Majken Mølholm (drabschef) bliver sendt af sted fra København til Nairobi (hvor hendes kenyanske far er Politichef) for at indgå i efterforskningsteamet af noget der ligner en rutineopklaring.

Faktisk er morderen allerede afhentet, da Majken lander i Nairobi. Men Ex-Marinen påstår ikke at kunne huske noget. Ret hurtigt kommer man frem til, at han har været psykotisk på grund af malariamedicin (pressen opfinder navnet Malariamorderen og medicinalproducenten går amok), hvorved der ikke er tale om overlagte mord.

Men da Majken gennemgår den afdødes computer, finder hun ud af, at danskeren har afpresset sin belgiske chef for at stå i ledtog med en russisk våbensmugler. Majken bliver hurtigt (som den eneste) overbevist om, at danskeren blev dræbt af en, der imiterede ”Malariamorderen”, og pludselig bliver hun lokket i baghold af sin kenyanske politikollega (Barkutwo), der også viser sig at være på våbensmuglerens lønningsliste.

(200 ord)

Malariamorderen (uddrag)
Scene i presset situation (Lokket i baghold af morderen – kenyansk politikollega)

Majken stivnede, da et par gule øjne blev indfanget af lyskeglen.
”Say that again! Krydse floden?”
Hendes knæ begyndte at ryste, mens den ene af Barkutwos medsammensvorne borede riffelmundingen dybere ind i hendes ryg.
”Yes, baby!” Barkutwo lod lyskeglen danse videre hen over floden og afslørede øjne overalt.
Idiot som hun var, havde hun stolet på manden. Gået ud fra hans mangelfulde efterforskning skyldtes inkompetence. Ikke et dække.
”Man er vel en gentleman. Vi giver dig til midten af floden som forspring.”
Barkutwos medsammensvorne grinede råt, i samklang med en pludselig ringen for hendes ører.

Så de vil jage mig. Trods alvoren forekom det hende ironisk. Hendes øgenavn på politiskolen havde været Antilopen, holdets hurtigste løber. Og nu havde hun i sandhed taget antilopens plads i fødekæden.
”Nogen skal jo lukke munden på dig. Og det synes jeg passende, vi kunne lade krokodillerne om. Og hvis de fejler, så er der altid løverne og …”
”I get the picture, thank you. Jeg er dødsdømt, ikke retarderet.” Hun spyttede, mens hun desperat ledte efter noget mere at sige. Det gjaldt om at holde dialogen gående. Vinde tid. ”Sig mig Barkutwo. Er min død virkelig det værd?”
”Absolutely. Du skulle bare vide, hvor meget jeg tjener på at beskytte Bolshakovs interesser.”
Hendes hjerte begyndte at lyde som en afrikansk stortromme. Hun havde kun overraskelsesmomentet tilbage nu. Gid hun havde fået sagt farvel til sin far, selvom han ikke fortjente hendes kærlighed.

Uden varsel sprang hun på hovedet i vandet. Mørket sluttede sig om hende. Frygten for kugler fik hende til at trække ned mod flodbunden. Mens hun gled gennem vandet, fornemmede hun kæber gabe over foden. Hun trak den til sig. Mærkede tænder bore sig gennem skosnuden, mens hun sparkede skoen af. Adrenalinen pumpede lemmerne som piskeris. Hun var ved at kvæles. Miste retningssansen. Hun så lyskeglen over sig. Kom op og snappede efter vejret. En kugle strejfede øret. Hun dykkede og tog afsæt i smerten.

Strømmen sled nu. Vidste hun ikke havde mange svømmetag tilbage, før hun ville drukne, blive ædt eller skudt. Hun måtte op igen. Kugleregnen var straks over hende. Hun mærkede blodet sive, da hun anede en klippe stikke op ad vandet. Med en krampetrækning fik hun fat. Kom i ly bag klippen, mens kuglerne flænsede dens modsatte side. Støjen holdt krokodillerne på afstand. En gnist af håb flammede op i hende. Antilopen havde fået et pusterum.

(399 ord)

Opgave 2: (Det var en mærk og stormfuld aften)

Det er godt at kende krimiens virkemidler. I denne opgave skal vi derfor ikke være originale, men lære af klassikerne.

– Skriv en scene hvor din hovedperson opdager en forbrydelse. Skriv det i stil med en hårdkogt krimi, en hyggekrimi, en historisk krimi, en politikrimi eller en anden type efter eget valg, som du har lyst til at arbejde med. Skriv gerne hvilken stil du har valgt.
Max 500 ord. Find selv på en titel

Besvarelse 2:
Ligsyn
(Uddrag af Malariamorderen)

”Og jeg som troede, det kun er Danmark, der har lortevejr,” mumlede Majken og mærkede fletningernes perler slå mod halsen. Hun pløjede sig gennem parkeringspladsens vandmasser i hælene på Barkutwo.

Undervejs prøvede hun at udviske det syn, hun lige var blevet præsenteret for. Aldrig før havde hun set et lighus, der mindede om en massegrav under udbygning. Mangel på retsmedicinere skreg til himlen i denne by med valgkamps-optøjer og flercifrede ugentlige drabstal. Det var fandeme også ubetænksomt at dø i ”Nairobbery”. Kunne manden da for helvede ikke bare være blevet i Danmark!

De nåede frem til bilen. Hun satte sig ind på passagersædet og smækkede døren i. Vandet drev af hende som et vandfald.

Mens Barkutwo startede motoren, forsøgte hun at fokusere på, hvad det var, der havde fået tvivlen til at murre ved sammenligningen af de to lig. Var danskeren virkelig et tilfældigt voldsoffer? Offer for den psykotiske ex-marine ligesom canadieren?

Retsmedicineren havde ikke været meget bevendt. Havde lukket af for ethvert afklarende spørgsmål. Sagt han ikke havde tid til small talk med den hast ligene hobede sig op. Øjensynligt havde han helt ret i den påstand, erkendte hun, og så igen stablerne af lig for sig. Et lyn flænsede himlen og rev billedet på nethinden itu.

Barkutwo slog billygter og vinduesviskere til og møvede sig ud i trafikflommen. De drejede om et hjørne og kom ud på hovedvejen, hvor møbelsælgere uden tag forsøgte at dække varerne med plastik. – Ikke just kræs for en IKEA-kender, konstaterede Majken for sig selv. Hun skævede til biluret. Gad vide, hvornår de ville være tilbage på stationen? Der ville hun gennemgå den afdøde danskers computer. Derefter håbe på en god nats søvn.

Majken lod blikket fortabe sig i bremselyset foran dem. Så hev hun resolut sit kamera frem fra tasken og begyndte at bladre i billederne fra ligsynet. ”Samme våben, samme gerningsmand,” havde retsmedicineren sagt med et skuldertræk og peget på snitsårene, mens Barkutwo havde nikket samstemmende og tilføjet. ”Jep, voldspsykose af malariamedicin. Uoverlagt drab. Så er den vist ikke længere.”

Men mens Majken nu sad og sammenlignede billederne af de to lig, vidste hun pludselig, at det ikke var så enkelt. Vinkelen på snitsårene på de to lig var ikke identiske ved nærmere eftersyn. Canadierens havde en anden hældning end danskerens. Næsten som der kunne være tale om en venstrehåndet. Og hvis retsmedicineren ellers havde haft tid til at gå i dybden, var hun sikker på, at han også ville have fundet anden variation i snitmønsteret.

Hun rømmede sig og tog tilløb til at overdøve regnens trommen på taget. ”Du sagde, I ikke havde fundet brugbart dna på danskerens gerningssted?”
”Nej, intet.”
”Jeg tror ikke, danskeren blev dræbt af den samme. Der er forskel på stiksårene.”
”Virkelig? Retsmedicineren siger ellers, det er samme kniv.”
”Type kniv. Ikke nødvendigvis ført af samme hånd, vel?”
Barkutwo himlede med øjnene og sukkede. ”Hvorfor overkomplicere en sag, der allerede er opklaret?”
”Fordi noget siger mig, at danskeren ikke var et tilfældigt voldsoffer.”

(496 ord – Skrivestil: Hårdkogt krimi i international regi, tror jeg.)

Opgave 3: (En fælde)

Når du suser åndeløst gennem en krimi, er det ikke kun, fordi du er spændt på løsningen. Det er også, fordi forfatteren skaber spænding ved at sætte tekstens tempo i vejret de rigtige steder.

– Skriv en scene, hvor du arbejder med at skabe spænding og skifte tempo undervejs:
Din hovedperson er på vej ned ad en sidegade for at mødes med en kvinde. Hun venter for enden af gaden. Først helt tæt på kan hovedpersonen se, at hun holder en pistol i hånden. Flygt!
Max. 500 ord. Find selv på en titel.

Besvarelse 3:

Malariamorderen Epilog.
Majken var 20 meter fra det aftalte mødested med Interpol-kvinden på Café du Pond, da hun indså, at nogen skyggede hende. Hun kastede endnu et blik over skulderen og skridtede hurtigere hen mod kvinden, der nu stod og vinkede til hende under aftenbelysningen i den næsten mennesketomme blindgyde. For sent opdagede Majken, at kvinden trak en pistol med den ikke-vinkende hånd. På et pulsslag fik hjernen analyseret situationen: Foran sig havde hun en falsk Interpol-kvinde med pistol og bagfra halede skyggen ind på hende. En fælde!

Hjernen slog fra. Hendes ben overtog styringen. Hun tog fra med det ene ben, sparkede pistolen ud af kvindens hånd og væltede kvinden omkuld. Forsøgte at samle pistolen op, da hun mærkede noget koldt mod tindingen ”Drop den!” sagde en mandsstemme, mens kvinden kom på benene. Kroppen reagerede, som den havde lært. Hun fik fat i mandens arm. Hev armens ejer over skulderen, så han landede på ryggen. Hun begyndte at løbe tilbage. Indså, at hun ikke havde fået afvæbnet sine forfølgere. Idiot, nåede hun lige at tænke, da et skud strejfede en lygtepæl en halv meter fra hende. Hun spændte musklerne. Øgede farten. Hørte endnu et skud ramme forbi. Fodsåler rungede bag hende.

Skudsåret fra Kenya værkede i benet. Hun kunne ikke løbe som før. Smerten huggede for hvert afsæt i asfalten. Snart ville de have hende inden for skudhold igen. Blodet piblede nu under bandagen. Det flimrede for øjnene. Men hun blev nødt til at øge afstanden. Hun skar gennem smerten og spurtede ned ad en sidegade. Kom i ly af mørket, kun for at støde ind i en mur. Forfølgernes skridt genlød på stadig tættere hold. I desperation kravlede hun ind under en bil. For hvert pulsslag, kom skridtene nærmere. Snart ville de finde hende. Kvalmen voksede i halsen. Hun sank, lukkede øjnene og bad en stille bøn. Da gik det op for hende, at hun lå ovenpå et kloakdæksel. Hurtigt fik hun fat i kniven inden for støvleskaftet. Fik bladet ind under dækselet og løftede det af.

”Où diable est-elle?” lød det tæt på, mens hun skubbede dækselet til side. Fik underkroppen ned i hullet og sprang. Hun nåede bunden af Lyons kloakker med et sprøjt i ansigtet. Begyndte febrilsk at bane sig vej gennem spildevandet. Kunne ikke høre, om nogen var efter hende. Hun snappede efter vejret. Sådan noget fucking lort! ”Hellere krokodiller end franske gasarter,” mumlede hun og tillod sig et øjeblik at slå overlevelsesinstinktet fra for at forstå, hvad der egentlig var hændt: Kvinden havde ringet til hotellet og inviteret hende ud på en drink. Sagt at de ville komme til at arbejde sammen. Interpol havde ringet lige efter hjemkomsten fra Kenya og sagt, de gerne ville headhunte hende til et team, der efterforskede illegal våbenhandel. Så var hele jobsamtalen en fælde? Eller var det kun kvinden og drinken, der var det? – Spørgsmål som ikke ville blive besvaret, medmindre hun overlevede til jobsamtalen i morgen, erkendte Majken, mens kloakstanken truede med at gasse hende levende.

(Antal ord: 499)

Opgave 4: (Vidnet)

Læseren tror på historien, hvis forfatteren ved, hvad hun skriver om. Det kræver research eller baggrundsviden. Den rigtige detalje giver teksten liv, men man skal heller ikke proppe alt det, man ved, ned i halsen på læseren.

– Find en artikel eller notits i dagens avis. Skriv en scene, hvor din hovedperson møder nogen, som giver et vigtigt spor. Brug tre eller flere oplysninger, fagudtryk, specialviden eller detaljer fra artiklen.
Max. 600 ord. Find selv på en titel.

Besvarelse 4:
Hushjælpen
(Uddrag af Malariamorderen)
Majken lyttede til radioen med et halvt øre, mens de maste sig gennem trafikken. Hele morgenen havde speakeren kværnet om det, der var på alle kenyaneres tunger: Hvorvidt valgresultatet var pålideligt og hvordan valget af Kenyatta vanskeliggjorde retsforfølgelsen for ICC.

De kørte forbi en enklave af papkasser, der ved nærsyn vistnok gjorde det ud for en slags boliger. I næste øjeblik svingede de ind på en vej, hvor man anede mondæne villaer bag høje mure med pigtråd og kameraovervågning.

”Så det var altså her danskeren boede,” mumlede Majken, idet de blev vinket gennem en port. ”Ikke dårligt!” tilføjede hun og lod blikket vandre rundt i haveanlægget, der åbenbarede sig bag muren.

Hun steg ud af bilen og bad chaufføren vente. Barkutwo havde hun ikke taget med. Den politimand var alligevel ikke meget bevendt. Men hvad kunne man også forvente, når selv landets nyvalgte præsident var en korrupt slyngel med blod på hænderne?

Hushjælpen åbnede døren, inden hun kunne nå at ringe på. Majken trak sit danske politiskilt frem og holdt det op foran damen, der emmede af mados fra uniformen.

Hushjælpen trådte til side og viste ind i stuen.
Majken satte sig i en lænestol og gjorde tegn til, at hushjælpen skulle tage plads overfor. Nølende satte hun sig på sofakanten med sænket blik.

Majken sendte hende et opmuntrende smil. ”Jeg er her bare for at høre, om du observerede noget usædvanligt inden hans død?”
Hushjælpen rystede på hovedet. ”Nej, intet Miss …”
Majken gjorde et kast med hånden. ”Kald mig bare Majken.” Hun tog en knytnæve op foran munden og rømmede sig: ”Så du, da han tog af sted den aften?”
”Ja, Miss. Jeg så ham køre bort, mens jeg stod i køkkenet.”
”Og han tog af sted alene?”
Hushjælpen nikkede.
”Og det var sidste gang, du så ham?”
Hushjælpen knugede hænderne og nikkede igen.
”Men hvad med dagene før. Havde han besøg af nogen?”
Hun nikkede. ”Onsdag aften.”
”Af hvem?”
Hushælpen vred hænderne i forklædet og veg for Majkens blik. ”Jeg var jo i køkkenet, men kunne ikke undgå at høre, at han var pilot.”
”Pilot?”
”Ja, Miss. Jeg hørte kun brudstykker …, men jeg kunne ligesom ikke undgå at høre, at de snakkede om våbensmugling.”
Majken røg frem i stolen. ”Om våbensmugling?”
”Ja, Miss. Hvordan nødhjælpsflyvninger for WHO bliver brugt til at smugle våben efter ordre af WHOs øverste chef.

Så det var altså det, danskeren havde fået nys om. Det var det afpresningen af chefen gik ud på, tænkte Majken og huskede ordlyden af brevene, som hun havde fundet i danskerens computer.

Piloten snakkede også om en russer ved navn Bolshakov, alias vist nok da … ” Hushjælpen holdt brat inde og tilføjede mumlende: ”For jeg kunne jo ikke høre alt fra køkkenet.”
Det var da ellers lidt af en radarhørsel den kvinde har, tænkte Majken og noterede russerens navn på blokken. Hun nikkede opmuntrende til hushjælpen. ”Nej det forstår jeg, men jeg sætter pris på alt, du kan komme i tanke om.”
”Javel, Miss … Piloten talte også om, hvordan andre piloter har tjent penge på våben til afrikanske borgerkrige via nødhjælpsflyvninger og hvordan …”
Majken noterede på blokken, mens det strømmede ud med oplysninger fra hushjælpens mund. Sjældent havde hun siddet over for så effektivt et vidne.

Og så stoppede ordflommen pludselig, hvorefter hushjælpen kiggede på hende med bedende øjne. ”Men hvad skal jeg nu gøre? Min herre er væk. Mit job er væk?”
”Mon ikke der flytter en ny ind snart?” sagde Majken opmuntrende. Og hvis ikke, er jeg sikker på spiontjenesten vil være en mulighed …

(Ord: 594. Faktuelt input: Artikel om valgresultatet fra Kenya Today i denne uge.)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s