Tags
Mørket sluttede sig om os, da vi trængte ind mellem træerne og nærmede os Jeepen. Den stod som vi havde forladt den, gemt under sneklædte grangrene. Bag os lå det nedlagte vandværk, der havde været vores kommandocenter de seneste uger. Alt var pakket og klart. Alt, undtagen min samvittighed.
Jeg havde håbet, tvivlen ville forsvinde, så snart operationen gik i gang. Men det var ikke tilfældet, erkendte jeg, mens vi fjernede bilens camouflage under snedækket. ”Det her er forkert,” sagde jeg og hørte mine ord drukne i virvaret omkring bilen.
Da alt udstyret var på plads, hankede jeg op i min rygsæk og indtog pladsen ved siden af rattet og Lars. – Manden, der havde vippet mig af pinden, tænkte jeg og mærkede vreden vokse i mig. Hvorfor havde jeg også været så dum at lukke ham ind i varmen?
Lars havde kun lige startet motoren og stoppet elefanthuen ned i lommen på sin sorte dynejakke, da jeg besluttede mig til igen at vejre stemningen. Jeg vendte mig halvt om, så også Kirsten, Magnus og Jacob kunne høre mig omme fra bagsædet.
”Nu siger jeg det for sidste gang. Det her er forkert.”
Lars stønnede. ”Begynder du nu igen, Lene, Du blev nedstemt. Aktionen bliver udført som planlagt.”
”Men I … VI kommer til at fortryde det, hvis …” Jeg stoppede op og ventede på opbakning fra bagsædet, men den udeblev. “Idioter,” mumlede jeg og fortsatte: ”Jamen, kan I da ikke se det? At advare på forhånd er nok til at skræmme forbrugerne væk, og det er jo det, vi ønsker, ik’?”
Lars hamrede bremsen i og fik Jeepen til at skride ud i sneen. I skæret fra bilens forlygter så jeg, hvordan hans ansigt snørede sig sammen, inden han bankede en næve ned i rattet. ”Nu er det fandeme nok!” råbte han. ”Der er nødt til at komme lig på bordet. Basta!”
”Og de lig kan meget vel være børn?”
”Det er der ikke noget at gøre ved. Der skal andre boller på suppen, hvis vi vil undgå at blive sat i bås med endnu en tandløs miljøorganisation à la Greenpeace.”
Jeg skar tænder ved lyden af mine ord i hans mund. Det var ikke derfor, jeg havde stiftet Naturens gang. Min holdning havde hele tiden været, at der aldrig skulle tages liv, med mindre det var absolut nødvendigt. Det måtte være nok at hælde giften i produktionsanlægget og derefter advare forbrugerne. Men de andre mente, vi først skulle udsende varslet, når læskedrikken havde forårsaget adskillige dødsfald. Ellers ville det ikke blive husket i eftertid, hævdede de.
Jeg knaldede hovedet bagud i nakkestøtten og gennemgik endnu en gang argumenterne for mig selv, mens Lars satte bilen i gear og forsatte videre mod fabriksanlægget. Målet var at få forbrugerne til at forstå, at der blev brugt endeløse mængder rent drikkevand for at producere en drik, der var skadeligt for både miljø og helbred. At forstå, at man ved at drikke Coca Cola støttede op om rovdriften på en knap ressource.
I det øjeblik lyste Iphonen op i mørket. Jeg kunne se på displayet, at opkaldet kom fra vores PR-mand, der var blevet tilbage for at renskrive forskellige versioner af pressemedelelsen. ”Tager du den?” brummede Lars og nikkede mod opbevaringsmodulet imellem os. Jeg adlød og lyttede. Og da meddelelsen gik op for mig, mærkede jeg lettelsen brede sig som et euforiserende stof.
”Thomas har lige set i nyhederne, at en udbryderfraktion af Greenpeace har sprængt en Coca Cola-fabrik i luften i USA,” formidlede jeg videre til de andre. ”Så nu kan vi lige så godt aflyse vores aktion.”
”Tværtimod! Det her er netop en chance til at vise, hvem der virkelig har nosser.”
”Nu er du ude på et egotrip, Lars. For momentum for vores budskab er lige blevet skabt.”
”Nej!”
Det isnede i mig, da jeg i det samme greb ned i rygsækken og rettede min pistol mod hans tinding. ”Du vender om. Nu!”
”Gu vil jeg ej.”
Jeg sænkede sigtet til hans skulder og trykkede af. Der lød et brag. Et skrig. Dun fra hans jakke hvirvlede rundt i luften, efterfuldt af en lammende stilhed. Sekunder senere åbnede jeg døren, sparkede ham ud i sneen og generobrede førersædet for altid.
—
Baseret på følgende opgaveformulering
Tumlepladsen 
Det er en meget dramatisk historie, Nana, og dermed har du opfyldt opgaven. Den stigende spænding er skildret fint; læseren må lige ha det sidste med for at få at vide, hvordan det her ender.
Midt i teksten har fortælleren travlt med at forklare baggrunden for aktionen. Som læser oplever jeg fortælleren træde ind foran jeep´en med en hævet hånd: Stop, der er lige noget, du bliver nødt til at få at vide.
Spørgsmålet er, hvis man vil undgå denne opbremsning af din omhyggeligt opbyggede spænding, hvordan man kan informere læseren uden at ødelægge flowet. En hurtig dialog i begyndelsen?
Godt og livligt fortalt, og jeg kan godt lide, at dialogen er med ny linje hver gang.
LikeLike
Hej Finn.
Rigtig mange tak for din fine kommentar.
Og tak, fordi du påpeger “stopklodsen” for jeg kan sagtens følge dig i det, du siger. Det er en problematik, jeg tit bøvler med, synes jeg. Dialog har det med at blive længere end tanker, tror jeg, så jeg tror jeg ville have overskredet ordgrænsen ved at smide fakta ind i dialogen i starten. Det andet problem med fakta/baggrundsviden i dialogen er at det let kan få dialogen til at blive for omstændig og dermed kunstig. Men jeg er fuldt ud opmærksom på problemstillingen (og har også skrevet en kommentar til diskussionen på Facebook) og synes det er et uhyre interessant emne, du tager op. (Hvad plejer du selv at gøre med fakta/baggundsviden? Smider du det altid ind i dialogen?)
Tak for din fine kommentar og skarpe observation. (Alt hvad der har med flow og spændingskurver at gøre interesserer mig rigtig meget …)
Bedste hilsener
Nana
LikeLike
Hej Nana,
Spændende og dramatisk historie om en aktion, der måske kan koste menneskeliv. Du får bygget konflikten rigtig godt op, dramaet øges troværdigt undervejs og dine dialoger fungerer rigtig godt. I betragtning af, at det kun er Lene og Lars der sidder og diskuterer, så behøver du måske ikke at have hele tre personer på bagsædet, men det er blot en detalje. Nu har jeg ikke så forfærdelig meget forstand på skydevåben, men mon ikke det hedder “trykkede af” i stedet for “trak i aftrækkeren”. Ellers har jeg ingen indvendinger mod din opbygning, jeg kan godt leve med forklaring om aktionen som den foregår undervejs. Rigtig god og dramatisk fortælling.
Kh
Mette
LikeLike
Hej Mette
Rigtig mange tak for din kommentar med mange fine observationer.
Jeg tænkte selv over det med personerne på bagsædet, da jeg skrev, men valgte at beholde dem, da konflikten jo også handler om, hvem der skal være lederen, og derfor skulle der ligesom være nogen at lede, syntes jeg. Giver det mening?
Faktisk tænke jeg også over det med at “trykke af”, men syntes pludselig ikke det lød logisk. Men nu du siger det, så er det jo nok det, det hedder. (Har heller ikke forstand på skydevåben …)
Det var godt at få dit besyv med vedr. forklaringen om aktionen undervejs, da jeg lige nu (som jeg også har skrevet til Finn) har svært ved at se, hvordan det kan løses anderledes. (Specielt med ordgrænsen taget i betragtning.) (Men jeg er naturligvis modtagelig for forslag, da det er en problematik, jeg finder meget relevant.)
Jeg håber du er blevet rask igen, og glæder mig til at læse din tekst.
K.H. Nana
LikeLike
Hej Nana
Som altid en overraskende historie fra din pen!
Jeg har en lille ting: “Jeg stoppede op og ventede….” Drop OP så lyder det bedre.
Der er mange konflikter her og jeg mener at Lars fik hvad han fortjener:-)
Hilsen
Anne
LikeLike
Hej Anne
Ja, her er mange konflikter, da jeg forsøgte at lave konflikt på flere plan. Dejligt at jeg kunne overraske dig lidt.
Jeg kigger lige på det der op ved lejlighed. Tak for den! Og mange tak for kommentaren.
Mange hilsener
Nana
LikeLike
WOW! Pragtful stemning af anspændt nervøsitet og uhygge. Kunne næsten ikke holde ud at læse. Det gik for langsomt. Og samtidigt et budskab, om miljøet.
Dejlig tekst.
Kh Nina
LikeLiked by 1 person
Rigtig mange tak, Nina. Jeg bliver så glad, når jeg får sådan en kommentar fra dig, specielt fordi det der med at opbygge spænding er noget jeg øver mig på, som du ved.
1000 tak! Kigger snart forbi!
K.H.
Nana
LikeLike
Hej Nana
Puh,ha. Her er der dramatik og uhygge, så det vil noget. Lars vil have lig på bordet for en hver pris. Så han fortjener sin skæbne.En flot historie.
Kh. Marli.
LikeLike
Tusind tak, Marli. Det glæder mig at historien gik rent ind i din fortolkning. Ja, der var ikke andet for, at køre ham der Lars ud på et sidespor …
Ser frem til at læse din løsning af opgaven.
K.H. Nana
LikeLike
Hej Nana
Regel nr. 1. Du må ikke forveksle forfatteren med fortælleren, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at ét eller andet budskab er der nok alligevel. 😊
Et af dine tilbagevendede temaer er, at vi skal passe på vores jord og dens resourcer. At du også formår at gøre det til en hæsblæsende fortælling, er bare et ekstra plus.
Det er en superflot tekst, med sprog og handling der matcher. Din hp og Lars er nemme at få øje på som personer, og hendes måde at handle på til slut, oplever jeg som helt ok.
Debatten i denne uge om fortællerens faktaoplysninger er meget relevant, men jeg bliver ikke stoppet i min læsning af hendes tanker om, hvad der er baggrund for aktionen, men jeg kan godt få øje på, hvad det er Finn mener.
Jeg ved ikke om dette her kunne være en mulighed, eller om det ville ændre på informationen. Hvordan tror du det ville være, hvis hendes tanker indeholdt en tvivl, fordi de fire andre åbenbart er enige. Altså noget i retning af “Det kunne da ikke være forkert, at få folk til at forstå……..osv.
Jeg stopper til gengæld op ved “opbevaringsmodulet” jeg ved ganske enkelt ikke hvad det er. Måske er det bare holderen til telefonen, måske er det et handskerum, eller måske noget helt andet?
Virkelig flot opgaveløsning.
Kh Livsglæde
LikeLike
Kære Livsglæde
Tak for din gode og grundige kommentar. Og jo, jeg forsøgte at bygge både et dilemma og et budskab ind i teksten, der sådan set også kunne hedde mål og midler. (Min første overskrift.) Forfatteren (altså moi) har ikke noget specielt at udsætte på Coca Cola (de er ikke værre end så mange andre, tror jeg, og der er nok industrier der er meget værre for miljøet, når det kommer til stykket … Tekstilindustrien fx) Men for fortælleren er det en virksomhed med stor symbolværdi. (I øvrigt burde de nok slet ikke køre i Jeep, nu jeg tænker over det …) (Miljøspørgsmål optager mig naturligvis, men det er svært at finde ud af, hvem der er de størte syndere og det hele er egentlig meget komplekst – for nedsat produktivitet skaber også fattigdom -og nogle miljøproblemer udspringer af fattigdom osv. Men historien her udsprang af, at jeg har læst et eller andet sted, at der går fem liter drikkevand (tror jeg nok det var) til at producere en liter læskedrik.)
Jeg er meget glad for dit besyv i forhold til debatten (for også jeg er helt med på, hvad Finn mener) – og det er godt at vide at HPs tanker ikke hæmmede læsningen hos dig. Men under alle omstændigheder tygger jeg lidt på dit forslag.
Mht. opbevaringsmodulet har du ret i, at det ikke er videre sexet. Men jeg ved simpelthen ikke, hvad det ellers hedder. (Altså stedet mellem de to forsæder i bilen, hvor man kan opbevare ting.) Forhåbentlig dukker der et bedre ord op …
Det glæder mig meget, at du kunne lide min opgaveløsning. Tak skal du have!
K.H. Nana
LikeLike
Tak for en medrivende tekst! Som den præsenterer sig nu (du har vist rettet lidt, kan jeg se via de andre kommentarer) virker den helstøbt og fin på mig.
LikeLike
Hej Marie
Tak for en dejlig kommentar. Det glæder mig at du finder den helstøbt, og faktisk har jeg ikke rettet noget endnu. (Men der er en diskussion i gang på FB om, hvordan man bedst får faktuel information ind i en tekst – og det er i forhold til den diskussion, at jeg overvejer at lave ændringer …)
Er spændt på, hvad du har fundet på i denne uge.
Bedste hilsener
Nana
LikeLike
Kære Nana
Flot drama på en vinterklædt skovvej. To ledere er en for mange, især hvis han tager grueligt fejl, så hendes reaktion var nok uundgåelig. Hun generobrer førerpladsen – for altid. Og dette altid er det så efter hendes egen mening eller efter fortællerens? Lige her er det rigtig godt at der sidder tre stumme personer på bagsædet. De tog ikke del i diskussionen, de støttede hende ikke i hendes protest, de er tilsyneladende bare umælende soldater der gør hvad lederen siger. Uhyggeligt, men sikkert helt genkendeligt.
Der er godt flow i fortællingen, og scenen hvor hun tier stille og gennemgår sine argumenter i tankerne giver baggrundsviden på en god måde. Det kan godt være svært at få fakta flettet ind i teksten, men det her virker godt på mig.
Du sætter et klart dilemma op: Vi kan sikkert alle blive enige om at der skal ske noget, hvis kloden skal reddes. Men kan vi også blive enige om midlerne til at nå det mål? – og er vi parate til at slå ihjel for at nå det? – er vi parate til at slå ihjel for at forhindre drab på uskyldige? Det er et kvalitetsstempel at en tekst på denne måde rejser et spørgsmål så læseren næsten er tvunget til at finde svaret i sin egen samvittighed.
Velskrevet, intenst, spændingsmættet. Fem stjerner herfra.
kh dorte
LikeLike
Kære Dorte
Hvor er det skønt at få besøg af dig, og specielt når du ligefrem kommer med stjerner i posen! Dem tager jeg ærbødigt og rødmende imod. Og som jeg har sagt før, jeg savner dig altså rigtig meget, Dorte. (Men måske kigger jeg forbi, der hvor du slår dine folder på et tidspunkt. Lige nu kniber det dog lidt med til til flere skrivegrupper, da jeg også kæmper med større skriveprojekter, der kræver voldsomt meget tid.)
Jeg er glad for at du stiller spørgsmål ved “for altid”, for her er jeg selv meget i tvilv om, hvorvidt det opfattes som en forfatterkommentar eller det kan gå an som hendes egen mening? (Men nu lader jeg det stå lidt og ser om jeg får flere reaktioner på det)
Ligeledes er jeg glad for dit besyv om, hvorvidt hendes argumenter i tankerne bremser flowet eller ej, for det er, som du siger, virkelig svært at få baggrundsviden ind helt gnidningsfrit.
Sidst men ikke mindst er jeg glad for, at du læser teksten som tilsigtet. Jeg ville nemlig gerne skabe et dilemma som baggrund for konflikten, og det har ikke været min hensigt at pådutte læseren klare svar. Så bedre læser end dig skal man lede længe efter!
Tusind tak for dit fornemme besøg!
K.H. Nana
LikeLiked by 1 person
Jøsses Nana! Drama og voldelige aktionister for alle pengene. Og konflikt har du masser af :p
Læste lige Finns kommentar og blev helt nysgerrig. Må vist ind og se, hvad I drøfter på facebook 🙂
Noget, jeg selv har lagt mærke til, er, at jeg kun oplever at støde på problemet, når jeg skriver i førsteperson, fordi jeg kommer til at være for optaget af HPs tanker (jeg har en svaghed for tankemageri). Hvis jeg tvinger mig selv over i tredjeperson (ikke alvidende), støder jeg ikke i samme omfang på problemet, netop fordi man så er tvunget til mere “show” og mindre “tell”. Med det sagt, så finder jeg det sværere at skrive i tredjepers, netop fordi jeg ikke kan tankespinde i samme omfang.
Hm, nu fik du lige de refleksioner med i hatten!
Tak for godt skriveklassekammeratskab 🙂 Det har været en fornøjelse at læse med.
– Nielsdatter
LikeLiked by 1 person
Undskyld at jeg først kommer tilbage nu … Men rigtig mange tak for din gode kommentar. Det er spændende betragtninger, du kommer med i hht. 1. og 3. person. (Faktisk kan jeg bedst lide 3. person, men i kortere tekster kommer jeg tit helt automatisk til at skrive i 1. person, men ved ikke helt hvorfor …) Men jeg tror du har ret i, at man kan tillade sig lidt mere tankespind i 1. person (det falder nok mere naturligt ind), men efter vi har haft den meget gunstige diskussion via FB, har jeg nu lagt mærke til at mange forfattere ikke holder sig tilbage på den front i 3. person – men at det nemt kan bremse flowet, tror jeg Finn har ret i.
Det har været en stor fornøjelse at “være i klasse” med dig, Nielsdatter, og jeg glæder mig til flere tekster fra din hånd fremover.
Fortsat god skrivelyst!
K.H.
Nana
LikeLiked by 1 person
Hej Nana
Rigtig vedkommende og dramatisk konflikthistorie, du fortæller her. Du har fået mange og forhåbentlig gode konstruktive kommentarer, som jeg ikke har læst.
Måske gentager jeg noget, når jeg skriver, at jeg skulle meget langt hen i læsningen inden jeg fangede ideen. Det var lige før jeg ville vente med at læse færdig, for jeg har brugt min morgentid ved computeren for i dag.
Jeg er glad for, at jeg læste færdig, men noget af det første jeg lærte for et par år siden, da jeg begyndte at skrive var: du skal fange læseren med det samme ! – ellers læser han ikke videre – måske kunne du tænke over det – jeg ville f.eks.have været glad for, hvis jeg havde fået et hint om, at det var noget med green-peace med det samme.
kh m
LikeLiked by 1 person
Hej Mille
Du må undskylde, jeg først svarer nu, men jeg har været væk fra computeren (hvilket er sundt!) de seneste dage.
Dejligt, du syntes at konflikten var dramatisk. Og tak for kritikken. Det er muligt, at nogle af oplysningerne skulle komme lidt før (formentlig), men da jeg skrev synes jeg konflikten skulle stå i centrum og at det er mindre væsentligt, hvilken organisation det drejer sig om. Samtig synes jeg også, at spænding bliver taget ud, hvis alt er givet på forhånd (og jeg synes faktisk de 4 teltpløkker er der …) Men OK dit synspunkt er noteret med blæk bag øret, så jeg kan have det in mente. Tak for det, Mille!
K.H. Nana
LikeLiked by 1 person
Hej Nana Fed historie, den fangede mig, selvom jeg ikke var med fra starteden i hvad der forgik, blev jeg nysgerrig og blev nød til at læse vidre tak for det.
Mvh Mimi
LikeLike
Hej Mimi
Dejligt at høre at du blev nysgerrig. Som jeg lige har skrevet til Mille, var det lidt med vilje, at jeg ikke serverede alle oplysninger med det samme, da jeg syntes det fremmede spændingen at lade være. Men det kan godt være, at nogle oplysninger burde komme lidt mere drypvist. Det var i alle fald pænt af dig at kigge forbi og give dit besyv med.
Mange hilsener
Nana
LikeLike
Hej Nana
Det er en spændende historie som du har skrevet. Der er action, spænding, og god fremdrift/flow i teksten.
Der er også klare og tydelige billeder i historien: især af naturen, bilen, diskussionen i bilen, køreturen.
Så vidt jeg kan se, så har du inddraget alle 4 typer grundkonflikter i din historie. Flot opgaveløsning.
Et par forslag til rettelser/ændringer:
1. Der står “bås med….a la Greenpeace.” Du kunne også skrive “i bås som” og slette a’la.
2. Navnet: Coca Cola. Der er helt sikkert copyright på det navn. Du kunne opfinde dit eget cola-mærke?, eller måske bare skrive Cola.
3. I det sidste afsnit, står der: “Der lød et brag..” Her savner jeg lidt mere tekst om Lars’ reaktion på skuddet: F.ex. – er der skrig, blod, røg, kaos i bilen? etc.
Min hovedkritik af din tekst er: at jeg synes den indeholder for meget information og faktaoplysninger til læseren. Som et eksempel:
“Målet var at få forbrugerne til at forstå, at der blev brugt endeløse mængder rent drikkevand for at producere en drik, der var skadeligt for både miljø og helbred. At forstå, at man ved at drikke Coca Cola støttede op om rovdriften på en knap ressource.”
Jeg synes, at lige dette afsnit skiller sig for meget ud fra resten af teksten, ved at være for forklarende. Her er ikke overladt noget til læserens fantasi. Og historien går lidt i stå her.
Jeg tror at det har været et problem for dig, at du ville putte så meget baggrundsinformation som muligt ind i den meget korte tekst. Det fjerner noget af spændingen og fremdriften.
Hvis nu historien havde været en hel roman, så kunne dette problem løses, ved enten at slette det afsnit helt. Eller: at sprede disse informationer drypvis over flere kapitler.
Tak for spændende læsning.
De bedste hilsner
Søren
LikeLike
Hej Søren
Tak for din fine og konstruktive kommentar. Finn har været inde på noget af det samme, så det kan godt være, at der simpelthen er for meget information/fakta i en tekst af denne størrelse. (Og jo, det var svært at korte ned, og jeg kunne sagtens have skrevet en noget længere tekst på baggrund af opgaven, hvor jeg så fx ville have kunnet udpensle reaktionerne mere, som du også er inde på.)
Generelt set tror jeg du har ret i, at man altid skal forsøge at lade fakta/informationer komme så dryptvist som muligt, hvilke naturligvis er noget nemmere i en roman.
Mht. det med Coca Cola, synes jeg det er interessant, det du siger. Men er du sikker på, at copyright betyder at man ikke må bruge navnet i en fiktiv tekst? (Jeg er ikke jurist, men hvis det er noget, du har styr på er jeg lutter ører!) For så må man vel heller ikke skrive eksempelvis kleenex, Jeep, Toyota etc.?
Tak for denne omgang, Søren. Som altid har det været en fornøjelse at være i skole med dig.
Bedste hilsener
Nana
LikeLiked by 1 person
Hej Nana
Jeg er heller ikke jurist, så jeg er ikke 100% sikker.
Jeg ved kun, at McDonalds lagde sag an, mod en dansk pølsemand, som kaldte sin pølsebod for McAllans. Louis Vutton lagde sag an, mod en dansk kunstner Eva Plesner, der havde malet et sultende barn fra Afrika, som bar på en Louis Vutton-taske. Firmaet tabte den sag for nyligt, efter flere års retssager.
Derfor ville jeg selv, bare skrive COLA, eller finde på et sjovt synonym for Coca Cola.
Især, når firmaet er den store skurk i fortællingen. 😉
Når det er sagt, så tror jeg godt, at en forfatter, må skrive: at hovedpersonen drak Nescafé, gik i Levis bukser, og kørte i BMW.
Men alting med måde?
Tak for denne omgang DNS-skriveforløb.
De bedste hilsner
Søren
LikeLiked by 1 person
Hej Nana.
Ja, her er der virkelig konflikt,
En meget dramatisk en af slagsen, skal jeg da love for.
Den er virkelig spændende fortalt, Og den handler jo bl.a om spørgsmålet: helliger målet altid midlet?
Nej, mener Lene – og jeg er enig.
Det med fabrikekn i U.S.A er vl både for at øge spændingen og for at pege på, at der er andre med lignende tanker. Det fungerer udmærket.
Meget flot og helstøbt historie, der står fint alene, men også kunne udbygges..
Vh. Amanda
LikeLike
Hej Amanda
Ja, du har ret, teksten kunne sagtens udbygges og den var da også noget længere i første version. Og måske er der også lidt rigeligt med informationer til så kort en tekst, men det er dejligt med en tilbagemelding på at det med USA fungerer, selvom det kun er helt overfladisk forklaret.
Det glæder mig meget, at du finder historien helstøbt, selvom der egentlig er stof til rigtig meget i det her emne.
Tak for din søde kommentar, Amanda og fortsat god skrivelyst!
Bedste hilsener
Nana
LikeLike