Tags
De var som skabt for hinanden. Det vidste han allerede dengang, han så hende troppe op i faldskærmsklubben, med sin charmerende norske accent og lange, veltrænede ben i lycra. Hun havde suget al opmærksomhed til sig. Men det var ham, der stak af med byttet og efterlod en flok slagne hanløver, der slikkede deres sår i slipstrømmen. Og under brylluppet, tænkte han, og mindedes hvordan alles øjne havde været rettet mod dem med en blanding af beundring og misundelse i blikket. Altså under den del af brylluppet, hvor de var færdige med at springe ud i bryllupskluns og havde danset som vilde på landingsbanen. Perfekt fest; perfekt par, stod det at læse i alles øjne. Parret, der fik alle til at falde i svime, eller trille ned af sofaen, når de kom med endnu en Facebook-opdatering om en gennemført Ironman i det store udland.
Og nu var hun hans. Han betragtede Lisas slanke nakke over redningsvesten. Den blonde hestehale bevægede sig ivrigt fra side til side, mens hun indtog sceneriet fra kajakken. Han smilede for sig selv og glemte næsten at styre, mens de drev af sted under den bagende sol. For selvfølgelig var en Amazonas-tur den helt rigtige bryllupsrejse for et par af deres kaliber. Det duede sgu ikke med en eller anden badeferie til et trivielt rejsemål med fitnessklub. Nej, de skulle fandeme nok vise folket, hvordan man honeymoon’ede med maner. Han havde allerede billederne til adskillige Facebook-opdateringer i kameraet: Det med Lisa, der firer sig ned ad en klippevæg, og naturligvis også det med ham selv i bar overkrop, og indsmurt i sæbe, under vandfaldet. Det foto egnede sig også godt til Instagram, afgjorde han.
Lisa vendte sig halvt om i kajakken og pegede op på en flok papegøjer, der flænsede himmelen i et orgie af elektriske farver.
”Husk at filme, Mads!” Hun sendte ham et fortryllende smil.
Han stak en tommelfinger i vejret og skulle lige til at hive kameraet op af rygsækken, da han mærkede farten tage til under dem. Fedest, tænkte han og lod blikket glide ud over floden, hvor strømhvirvler tegnede sig forude.
”Gør klar til adrenalin-kick, Lisa.”
”Hvad?” Lisa markerede spørgsmålet med en hånd bag øret.
”Adrenalin-kick!” råbte han endnu højere for at overdøve flodens tiltagende brusen.
Den havde indtil videre også været temmelig lam i optrækket, men nu skete der endelig noget. Præcist som ham den der lokalkendte – Antonio-et-eller-andet – havde lovet, dengang de sammen havde planlagt turen via Skype. ”Når floden deler sig, tager I løbet til højre, og så lover jeg jer, at der kommer gang i den,” havde Antonio sagt. ”Men selvfølgelig ikke mere, end at sådan nogle som jer kan håndtere det.”
Havde han egentlig ikke sagt til venstre i løbet? Han kunne pludselig ikke lige huske det, men det var også pisse lige meget. Det her var megafedt! Han skuede ud over vandet, hvor det skummede flere steder forude.
”Jiihaaa!” brølede han så højt han kunne og så Lisa kaste et smil over skulderen. Antonio-fyren havde haft ret, der kom omsider gang i sagerne.
Kajakken begyndte at hoppe. Sprøjt ramte ham i ansigtet. Vand skvulpede ind over rælingen og gjorde fødderne våde, mens han forsøgte at overgå Lisas jubelskrig. Men da snuden af kajakken forsvandt af syne, fik hendes skrig pludselig en anden klang. I et sus af panik spejdede han sig omkring og fik øje på en gren, knapt en meter fremme.
Han sprang op og fik fat om grenen; holdt fast, mens kajakken fortsatte uden ham. Hold kæft et foto det kunne blive! ”Machofyr hængende over vandfald”, nåede han lige at titulere billedet, inden det gik op for ham, at Lisa stadig var i kajakken. ”Shit!” Han kiggede ned og opdagede, at faldet nok var mindst 50 meter dybt. Tænk hvis Lisa havde haft en faldskærm! Sikke en video, det kunne blive. Hvis han da bare kunne filme …
Men nok ikke egnet til Facebook!, slog det ham. For i det samme gik det op for ham, at hun var så godt som død. Og selv hang han vist med røven i vandskorpen.
Foto: N. Cajus
—
Tekst skrevet ud fra følgende opgaveformulering:
Tumlepladsen 
Kære Nana!
Du har en foruroligende og inspirerende fantasi – flot nedfældet i denne tekst, hvor jeg det meste af tiden sidder og håber på, at Lisa vil sige til båtnakken, at hun har fundet en anden eller noget. Det gør hun så ikke, men jeg fryder mig stille over, at han bliver efterladt i slipstrømmen, selvom jeg bliver trist over, at hun formodentlig er druknet…
Jeg kan rigtig godt lide din ironiseren over de sociale medier, hvor så mange efterhånden lever deres liv – hvis de da ikke er ude for at tage billeder …
Der er enkelte sproglige kvababbelser (det hedder “kluBBen”) herog der, men dem er jeg sikker på, at du får korrigeret i ugens løb.
Tak for en spændende og farverig fortælling fra den rigtige verden 🙂
Vender tilbage senere, men er lidt skærmtræt lige nu (har arbejdet ved PC hele dagen inden jeg skrev min opgavebesvarelse, så nu må det række)
KH
MOH
LikeLike
Kære Maybritt
Der var du hurtig! 1000 tak for rettelsen, jeg har sikkert lavet fejl flere steder, men som du siger, man finder fejlene efterhånden … (Ellers også får man bare hjælp af skarpe øjne, som dine, hvilket er meget nemmere …)
Ja, egentlig skal jeg ikke snakke for højt. Jeg ELSKER faktisk Facebook, det indrømmer jeg, selvom det nok er næsten ligeså slemt at sige, som at man elsker at læse krimier o.l. Men derfor har man jo lov til at ironisere og være lidt misundelig på dem, der virkelig har noget at prale af på FB.
Jeg kan godt forstå, du er døgntræt på denne tid af døgnet. Jeg skal ikke i seng endnu, så måske når jeg din historie i aften. Som altid glæder jeg mig som et lille barn!
Sov godt!
K.H. Nana
LikeLiked by 1 person
Jamen jeg ELSKER også Facebook, krimier og spændingsfilm på TV og alt andet politisk ukorrekt, så det er du ikke alene om – jeg indrømmer det gerne helt uden blusel.
Men vi kommer jo faktisk også lidt ud ind imellem og de statusopdateringer, vi laver og de billeder vi lægger på er jo ikke skabt til ære for FB – de er jo vores virkelighed, så det er vel en ret betydende forskel på dit nygifte par og os to …
KH
MOH
LikeLiked by 1 person
Kære Nana
Sikken en historie. Jeg elsker den. Fuld fart og fri fantasi! Og så lige en over nakken på alle de selfie-junkier, der evindeligt irriterer med fantastiske facebook-opdateringer.
Mon ikke de nu er færdige med opdateringerne begge to.
Hvis jeg skulle kritisere noget, og det skal jeg jo, ellers bliver det bare en roseklub, så er der lidt sprogligt her:
Men det var ham, der stak af med byttet og efterlod en sværm af hanløver, der slikkede sine sår i slipstrømmen.
En sværm kan ikke slikke sine sår! Hvad med bare at skrive:” slikkede sårene” så er du ude over det problem.
Men igen: Flot flot tekst. Benhård satire, der rammer lige på kornet.
Vh
Nina
LikeLiked by 1 person
Kære Nina
Det glæder mig, at du kunne lide historien – og satiren – og jo, jeg tror heller ikke der kommer flere Facebook-opdateringer fra den kant (Så du må nøjes med mine og de er nok lidt kedelige ved sammenligning.)
Sværm er lavet om til flok – for det duer selvfølgelig ikke med sværm – men ellers døjer jeg stadigvæk lidt med sætningen, da ordet slipstrømmen helst skal bevares (Af hensyn til overskrift og næste sætning), men jeg opfatter egentlig heller ikke at du siger jeg skal slette det ord?
Tak for ændringsforslag og grundig læsening!
K.H. Nana
LikeLike
Kære Nana
Det var kun “sin” der ikke passede ind.
Kh
Nina
LikeLiked by 1 person
puhha, der sker meget og af en eller anden grund har jeg ikke særlig ondt af nogen af dem.
En rigtig spændende beskrivelse af de andres liv, og jargonen ramt på kornet, tror jeg no. Kommer ikke i de kredse.
Fin besvarelse.
ravnkilde
LikeLike
Hej Ina
Nej, jeg kommer heller ikke i de kredse, men det glæder mig, hvis du tror jargonen rammer på kornet.
Mange tak for besøget 🙂
Nana
LikeLike
Hej Nana,
Sikke en fremragende historie du har skabt, hvor du får bygget dramaet op undervejs. Er det til højre eller venstre… Hans tvivl fortæller mig, at han naturligvis drejer den forkerte vej, men hvad venter dem så? Ironien over deres opdateringer driver af teksten i takt med hastigheden på kanoen. Selv på det yderste ser han en mulighed for en statusopdatering. Perfekt!
Har en enkelt detalje til dig. Du skriver “mindst 50 meter højt”. Jeg ville nok skrive “50 meter dyb”, da jeg antager hun er på vej ned i dybet. Ellers har jeg intet at bemærke. Synes din fortælling er meget beskrivende for den tomme verden der kan være i FB-opdateringer.
Kh
Mette
LikeLike
Hej Mette
Rigtig mange tak for læsning og ros. Rosen blev jeg naturligvis meget glad for. (Ja, han har valgt den forkerte vej!)
Det med dybet har du nok ret i, så det tænker jeg lige lidt over.
Jeg kommer forbi din tekst hurtigst muligt.
K.H. Nana
LikeLike
Hej Nana
Endnu én af dine fantasifulde og velskrevne historier, hvor kommer inspirationen dog fra? 😊
Mads, adrenalinjunkien og hans søde kone Lisa er ramt lige på kornet. Og din ironiseren over hvordan livet og oplevelserne, kun har værdi, hvis de bliver fremlagt på de sociale medier er godt fortalt.
Et par småting, du sikkert selv ville finde hvis du gennemlæste igen.
Hanløver der slikkede deres og ikke “sine” sår.
I slutningen af første afsnit, “stod” en gang for meget.
“Vise hvordan man honeymoon’ede med maner” fedt udtryk!
I starten er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at de sidder i hver sin kajak, men til slut opfatter jeg, at de var to i kajakken. Og så tænker jeg videre og synes måske en kano til en lang flodtur, er et bedre valg. Også fordi den ikke har noget spraydeck, der vil forhindre ham i, at hoppe op efter grenen.
Tak for underholdende læsning med et godt strejf af samfundskritik.
Kh Livsglæde
LikeLiked by 1 person
Hej Livsglæde.
Rigtig mange gange tak for grundig læsning og kritik. Også tak for dine rettelser. Dem har jeg lavet nu, bortset fra en, for nu er jeg nemlig kommet i tvivl.
Der hvor du siger, der skal stå deres i stedet for sine, viser det tilbage på en flok (før stod der en sværm) hanløver, og skal det så ikke stå sine?
Jeg har også lavet lidt om, så det fremgår tidligere og tydligere, at de sidder i samme kajak.
Om det skulle være kano eller kajak, grublede jeg også selv lidt over, men jeg valgte til slut kajak, fordi der er flere typer – nogle er åbne – og jeg tror typisk det vil være sådan en de vil bruge i en flod, hvor de forventer lidt rafting. (Men jeg har altså ikke undersøgt det til bunds, da jeg ikke selv har tænkt mig at tage turen – så du må nøjes med mine kedlige Facebook-opdateringer fremover 😦 )
Dejligt at du kunne lide historien 🙂
Hvad inspiration angår, så hjælper det for mig næsten altid at gå en tur med hunden (Eller hundene. Jeg har to nu). Hvad gør du?
K.H. Nana
LikeLike
Nej, der skal stå deres, hanløver er i flertal, derfor! 😊
Man tænker godt ude i den friske luft, i godt hundeselskab, ved jeg fra tidligere.
Jeg gør ikke noget specielt, læser opgaveformuleringen og meget hurtigt plejer der at dukke noget op, jeg kan arbejde med. Ofte forkaster jeg det igen, fordi der dukker noget andet op, når jeg begynder at skrive.
Kh Livsglæde
LikeLiked by 1 person
Hej Nana
Spændende historie, godt fortalt. Blev helt forskrækket over, hvordan de sociale medier dominerede i hovedet på hp., det var vældig godt beskrevet.
LikeLike
Hej Ulla
Ja, jeg håber ikke min HP findes i virkeligheden, jeg er jo ude på overdrevet – men desværre er der nok mange unge i dag, der lader sig liv styre for meget af de sociale medier.
Det glæder mig, at du kunne lide historien. Kigger forbi dig i løbet af weekenden.
På genskriv!
Nana
LikeLike
Hej igen, Ulla
Har du lavet opgaven i denne uge? For jeg synes ikke lige, jeg kan finde dig? (Jeg vil jo meget gerne kommentere på din tekst også, hvis der altså er kommet en ny)
Så du må lige sige til hvis/når du har skrevet en ny opgave.
Mange hilsener
Nana
LikeLike
Hej Nana! Er enig med Livsg, der skal stå deres.
Du får godt tag i vendepunktet, da floden deler sig, og det begynder at blive farligt. Jeg synes ikke om din hp. Han er for overfladisk, drengerøvsagtig og umoden. Det kan næsten ikke passe, at han reagerer, som han gør til sidst.
Du formulerer det klart og tydeligt, og man er aldrig i tvivl om, hvad der står. Udmærket besvarelse, vil jeg mene.
Inspiration har meget at gøre med transpiration. Når man sætter sig til tastaturet og begynder at skrive, sker der noget. Men det kan godt være, at ideerne kommer pludselig midt om natten.
LikeLike
Hej Finn
Tak for din kommentar og hjælp til grammatikken. Jeg kunne pludselig ikke finde ud af om en flok løver gjorde subjektet til ental eller flertal. Men dejligt at den grammatiske hjælp aldrig er lang væk i DnS!
Jeg bryder mig heller ikke om min HP, selvom jeg tror han er god til at forblænde det modsatte køn – til et vist punkt. Og det er helt klart en overdrivelse, at han reagerer som han gør til slut, i hvert tilfælde det han tænker. At han kun tænker på at redde sig selv, tror jeg derimod ikke er helt hen i vejret (det er set før hos unge mænd), og jeg kan da også blive helt nervøs af at tænke på, hvordan jeg selv ville reagere i en krisesituation. (Det ved man nok ikke, før man står lige i det.)
Det er rigtigt, som du siger, at man nogle gange blot behøver at sætte sig til tastaturet, måske blot med den første sætning i hovedet, og så kommer historien af sig selv. Men det bedste er, når man også har en idé om slutningen, før man skriver, synes jeg. Det er dog desværre langt fra altid det er sådan …
Ja, det er faktisk et spændende enme det der med de kreative processer. Det kunne der måske lige frem komme en historie ud af …
Nok om det. Det glæder mig at du finder teksten klar og tydelig, for det må den også meget gerne være her.
Tak for besøget, Finn!
Nana
LikeLike
mega drama, selvoptaget fyr, hvis alfa han hjerne styrer hans liv. Jeg håber hun klarer sig og efterlader ham i junglen.
man bliver godt underholdt af din karrikatur og det kan jeg li’
hilsen
Anne
LikeLike
Hej Anne
Jeg er bange for hun ikke overlever, men ingen tvilv om at hun fortjener at blive forladt.
Det glæder mig meget, at du fandt min karrikatur underholdende.
Tak for besøget!
Mange hilsener
Nana
LikeLiked by 1 person
Hej nana!
Sikke en selvoptaget fyr, du har fat i her. Det er en rigtig flot historie, med et drama der får en til at holde vejret. Jeg må slutter mig til alle de roser du allerede har fået.
Kh Marli
LikeLike
Hej Marli
1000 tak for rosen 🙂 Det glæder mig, at du kunne lide historien.
Din historie har jeg forsat til gode, men håber at kunne komme forbi snart, selvom det kniber lidt med tiden i disse dage.
På genskriv!
K.H. Nana
LikeLike
Hej Nana.
Nå ja, det skulle jo næsten ende galt på et tidspunkt, Både i forhold til opgaven og i forhold til det noget overdrevne vovemod.
Den idylliske indledning er efter min mening lidt vel lang, men til gengæld er det skægt med de mange referencer til det evindelige læggen noget på de sociale medier.
En noget overfladisk hp. Han fungerer fint som et billede på “folk,” der vil overtrumfe andre på alle måder, men i slutningen er han måske en anelse for kynisk.
alt ialt en god og underholdende historie 😉
Vh. Amanda
LikeLike
Hej Amanda
Ja, måske er indledningen lidt lang.Jeg overvejede faktisk også at starte lige hårdt på med 2.afsnit, men synes ligesom ikke at jeg fik personerne “bygget ordentligt op” i forhold til handlingen uden indledningen. Men jeg vil helt sikkert have din kommentar i baghovedet, hvis jeg redigerer igen.
Jeg ved godt at slutningen er lidt overdrevet, men da det her helst skal opfattes som en karikatur, valgte jeg at gå linen helt ud.
Tak for dit besyv og din gode kommentar.
Mange hilsener
Nana
LikeLike
Hej Nana
Uha hvor er den godt og spændende skrevet! Dejligt og velformuleret sprog! Og så Facebook og Instagram sideløbende. Helt up to date.
Jeg har intet at indvende Nana. Den skal bare læses.
Tak for er rigtig god historie!
Bedste hilsner fra Anne
LikeLike
Hej Anne
Det var en dejlig kommentar at få. 1000 tak, Anne.
Lad mig lige skynde mig at sige, at jeg intet har imod Facebook og Instagram (bruger selv begge dele, så jeg skal ikke komme for godt i gang …), men heldigvis er det vist tydeligt for de fleste, at det her er en parodi.
Mange tak for besøget.
Mange hilsener
Nana
LikeLiked by 1 person
Hej Nana
Herligt. En passende dosis ironi, en passende grad af overdrivelse. Langsomt udfoldes hp i al sin spradebassetåbelighed. Ved sætningen “Han betragtede Lisas slanke nakke over redningsvesten.” kan jeg mærke rutsjeturen begynde, det kan uvægerligt kun blive værre – og rigtigt, det bliver kun værre. Ren nydelse.
Et par bemærkninger:
Kajak? det lyder mere som en kano
“Hun havde efterladt ham i slipstrømmen.” Det var da ham der efterlod hende. Men du vil gerne have forbindelsen til billedet med løverne i hans slipstrøm, omvendelsen at det nu er ham der hænger tilbage. Jeg tror ikke at sætningen kan fungere. For det første skifter du synsvinkel til hende i sidste sætning. For det andet er det jo HAM der overlever (vinder) mens det er løverne der taber; og skønt hun er foran så er hun kun vinder i ét sekund, derefter er hun død, absolut TABER.
De bedste hilsener, jesper o
LikeLike
Hej Jesper
Jeg blev meget glad for, at du synes teksten har en passende dosis ironi og en passende grad af overdrivelse, for det er en svær balance.
Det med kajak vs. kano har Livsglæde også været inde på, og jeg gjorde mig også selv nogle overvejelser, da jeg skrev. Jeg valgte kajakken, (sådan en åben model – for der er mange slags) fordi jeg tror det er mere moderne med kajak og også tror, det passer bedst til spradebassen, der jo har forventning om lidt rafting forude (bare ikke helt i det omfang!), for til rafting bruges typisk kajak, tror jeg.
Det er fint, at du nævner den sidste sætning, for jeg var selv lidt i tvilv om, hvorvidt den fungerer. Jeg kan godt se, at man ikke skal analysere den alt for meget, før den ikke holder … (Jeg tænkte lidt sådan, at han slipper strømmen og overvejede at skrive det med bindestreg (slip-strømmen), men tænkte at det nok blev lidt for søgt. Men det kan være der dukker en bedre løsning op.
Mange tak for din gode kommentar og grundig læsning.
Mange hilsener
Nana
LikeLiked by 1 person
Hej igen, Jesper.
Nu tror jeg, der dukket en bedre løsning op takket være dig.
Titlen er ændret til “I vandskorpen” og sidste linje er også lavet om. Fungerer det bedre, synes du? (Ja, undskyld at jeg sådan belemrer dig med en tekst fra sidste uge …, men nogle gange tager det tid, før man får lavet ændringer …)
Mange hilsener
Nana
LikeLiked by 1 person
ja, Nana, nu fungerer den, herligt! Og skønt at du arbejder videre, det kan jeg lide, sådan synes jeg selv at jeg lærer noget. /jesper o
LikeLiked by 1 person
Tak Jesper! Det var sødt af dig at kigge forbi igen. Jeg synes også det fungerer langt bedre. Nogle gange skal jeg lige have en tekst lidt på afstand for at finde bedre løsninger. Kender du det?
Jeg kan faktisk godt lide at gå tilbage til tekster efter nogen tid og se, hvad jeg evt. kunne skrive anderledes. Faktisk overvejede at foreslå en opgave, hvor vi skulle finde en gammel tekst og redigere den ud fra nogle bestemte kriterier, men det blev lidt for indviklet og ikke helt fair over for dem, der ikke har gamle Saxo-tekster mv. (Så i stedet for foreslog jeg denne uges opgave og er spændt på at se, hvad der kommer ud af den.)
LikeLiked by 1 person
Kære Nana
Du skriver billeder til mig, hvor der også er lyd på. Det er jeg ret vild med. Så jeg er helt med, både til festen på landingsbanen og da det går galt på floden. Sikke typer, måske findes de!? “Facebook-really-life”. Intet er fuldendt, eller fuldt ud oplevet, før billederne er postet og misundelsen kan brede sig. Måske havde han også travlt med at optage Antonio-et eller andet, da han gav instrukser om floden og om, hvilken ved, de skulle tage. Mobiltelefoni på motorvejene synes pludselig helt uskyldig.
Nana, det er en super tekst, der har det hele. Idyl er relativ, alt efter, hvem der mener at opleve den. De var i deres præstationslykkerus, indtil …
Jeg glæder mig til at læse mere fra dig i de kommende uger.
Kh Aviaaja
LikeLiked by 1 person
Kære Aviaaja
Så får jeg endelig svaret … Jeg har været uden internet det meste af dagen, og selvom om jeg ikke er helt så afhængig af de sociale medier som min HP, er det voldsomt irriterende … Når man er uden internet mærker man jo lige pludselig, hvor meget det fylder i ens hverdag (lidt uhyggeligt faktisk, selvom ens online afhængighed nok sjældens får fatale følger som her.)
Jeg tror min HP var igang med en status-opdatering, mens han talte med Antonio-et-eller-andet, og det var derfor han ikke hørte ordentlig efter. (Han døjer vist også lidt med koncentrationsbesvær.)
Men først og fremmest tak for en yderst positiv kommentar, som jeg naturligvis blev rigtig glad for. Når en læser siger at man skriver i billeder med lyd, så er det vist ikke gået helt galt … Skønt med sådan en super-læser!
1000 tak fordi, du kiggede forbi og på genskriv i næste uge.
K.H. Nana
LikeLike
Det var da et forstyrrende forhold til sociale medier, din HP har! Og egentlig generelt en usympatisk fyr – men særdeles godt beskrevet. Jeg finder det selv svært at skrive personer, jeg ikke selv bryder mig om. Det er svært at gøre troværdigt, men det formår du.
Du får så absolut skabt drama. Man et helt sus i maven, og tænker “Gud nej, det går da galt”. Og det gør det så helt og aldeles.
Jeg fangede lige en taster i slutningen: “Men nok ikke egnet til Facebook!, slog det han.” For det slog vel i virkeligheden ‘ham’ 🙂
Igen en god opgaveløsning fra dig 🙂
God aften,
– Nielsdatter
LikeLike
Hej Nielsdatter
Tak for din fine kommentar og også mange tak for rettelsen. (Tænk, det har jeg slet ikke set, selvom jeg har læst teksten adskillige gange.) Det retter jeg fluks.
Ja, jeg synes også min HP er temmelig usympatisk. Han er i alle fald meget selvoptaget, og jeg er glad for at det åbenbart er lykkes at gøre ham troværdig. (Jeg tror typen findes, men der er nok flere af dem i USA som er et udpræget konkurrendesamfund.)
Dejligt at du kunne lide historien og ikke syntes at dramaet tog overhånd.
Mange hilsener
Nana
LikeLiked by 1 person
Hej Nana.
Hold da op. Havde hun da bare haft en faldskærm på. Så ville hun jo nåske have overlevet.
Jeg ved, det er forfærdeligt at sige, men jeg kan faktisk godt lide den måde, du får hans afhængighed af de sociale medier med. Det er jo desværre ved at være den virkelighed, vi lever i. At alt skal på facebook, Instergram eller ligende. Det er der vi lever vores liv kontra virkeligheden. Der vi kan forme de billeder, vi gerne vil andre skal have os den person vi gerne ville være. Fantastisk flot tekst. Wow.
Kh Uhrskov
LikeLike
Hej Uhrskov
Rigtig mange tak for din positive kommentar. Det glæder mig meget at du kunne lide min ironisering over de social medier – og jeg skal heller ikke sige mig fri for selv at lide lidt af “online-sygen”.
Satser dog på, at jeg nogenlunde kan styre min trang til sociale medier, så det ender med fatale konsekvenser … (Man kan godt blive lidt bekymret for de sociale mediers betydning for selvværdet for yngre generationer, og det var lidt det, der inspirerede til teksten.)
Men så længe man bruger Facebook o.l. med måde, går det nok ikke helt galt, for de sociale medier kan jo også bruges til mange fornuftige ting, som nu fx DnS!
Skønt at vide, at du læste teksten præcist som jeg havde til hensigt. Mange tak for den kommentar!
K.H. Nana
LikeLiked by 1 person
Hej Nana
Sikket et rush, og sikken en død, god historie !!
Mvh Mimi
LikeLiked by 1 person
Hej Mimi
Det glæder mig at du kunne lide historien 🙂
Tak fordi, du kigge forbi! Jeg har vist stadig din tekst til gode, så jeg kommer snart forbi.
Mange hilsener
Nana
LikeLiked by 1 person
hej Nana
Det er ikke nemt at nå det hele, du skal være velkommen.
Mvh Mimi
LikeLiked by 1 person
Sorry, Mimi. Jeg har helt glemt dig, da jeg har store problemer med min internetforbindelsen. Den var væk det meste af weekenden, men jeg håber at kunne nå lidt flere tekster i løbet af ugen, hvis min internetforbindelse ellers arter sig.
Mange hilsener
LikeLiked by 1 person
Hej Nana
Har holdt mig lidt tilbage, da jeg ikke helt grejede det der med slipstrøm. Men nu er jeg jo heller ikke cykelrytter og gør brug af noget sådant.
Du skriver godt og levende, så man er interesseret i at blive ved med at læse, hvilket jo ikke er så ringe. Og det er super med de allestedsværende sociale medier.
Jeg kunne bruge et vendepunkt mere, som hed sådan noget som måske at da han hænger i grenen over den brusende flod famler han sin iPhone frem for at forevige sin publiceringsværdige situation, glider den hånd som holder fast i grenen mens han fotograferer med den anden. Og på vej ned ad strømmen, med forgæves svømmetag, driver han forbi Lisa, hvis kajak sidder fast mellem to sten inde ved bredden. Hun når at få taget et billede af ham, så han kan dø lykkelig!
Du skal ikke prøve at forklare mig det med slipstrømmen. Det er ikke nogen big issue. Værre er det jo, at du lod idioten overleve. Hilsen Per
LikeLiked by 1 person
Hej Per
Ja, det blev måske nok lidt søgt det med slipstrømmen (se evt. mit svar til Jesper), og så kan jeg forstå, at du hellere vil have en lykkelig slutning!
Din alternative slutning er absolut ikke ringe (He, He!) men nu fik idioten altså lov til at overleve denne gang (bare rolig, jeg skal nok få krammet på ham før eller siden …), men han er holdt op med sine statusopdateringer.
Tak for kommentaren og mange hilsener
Nana
LikeLike
Hej igen Per.
Nu har jeg ændret det med Slipstrømmen (i overskrift og sidste linje), så måske funker det bedre nu?
Det tog lige noget tid, før der dukkede et alternativ op i mit hovedet …
Hej, hej
Nana
LikeLike
Hej Nana. Ja, jeg synes faktisk, at det giver mere mening. Dels er det jo bogstaveligt det han gør. Hænger med røven i vandskorpen. Og han klarede det også med røven i vandskorpen. Foruden at han nok kommer til at hænge med den for ever i vandskorpen hvis det kommer frem, hvordan han reddede sig og ikke dem begge. Men han vil altid mentalt hænge med røven dér.
Og så vil jeg lige sige, hvis jeg ikke sagde det sidst, at jeg synes der er et godt flow i teksten, måske det flyder hurtigere i takt med floden? Det er hvert fald let at holde en flydende læsning i gang.
Per
LikeLiked by 1 person
Tak for din genvisit, Per!
Jeg synes også selv det fungerer bedre med vandskorpen, så det var godt du brokkede dig over den slipstrøm!
Og jeg er glad for, du synes der er et godt flow i teksten. Der er i alle fald flow i floden 🙂
LikeLike