Tags

,

De var som skabt for hinanden. Det vidste han allerede dengang, han så hende troppe op i faldskærmsklubben, med sin charmerende norske accent og lange, veltrænede ben i lycra. Hun havde suget al opmærksomhed til sig. Men det var ham, der stak af med byttet og efterlod en flok slagne hanløver, der slikkede deres sår i slipstrømmen. Og under brylluppet, tænkte han, og mindedes hvordan alles øjne havde været rettet mod dem med en blanding af beundring og misundelse i blikket. Altså under den del af brylluppet, hvor de var færdige med at springe ud i bryllupskluns og havde danset som vilde på landingsbanen. Perfekt fest; perfekt par, stod det at læse i alles øjne. Parret, der fik alle til at falde i svime, eller trille ned af sofaen, når de kom med endnu en Facebook-opdatering om en gennemført Ironman i det store udland.

Og nu var hun hans. Han betragtede Lisas slanke nakke over redningsvesten. Den blonde hestehale bevægede sig ivrigt fra side til side, mens hun indtog sceneriet fra kajakken. Han smilede for sig selv og glemte næsten at styre, mens de drev af sted under den bagende sol. For selvfølgelig var en Amazonas-tur den helt rigtige bryllupsrejse for et par af deres kaliber. Det duede sgu ikke med en eller anden badeferie til et trivielt rejsemål med fitnessklub. Nej, de skulle fandeme nok vise folket, hvordan man honeymoon’ede med maner. Han havde allerede billederne til adskillige Facebook-opdateringer i kameraet: Det med Lisa, der firer sig ned ad en klippevæg, og naturligvis også det med ham selv i bar overkrop, og indsmurt i sæbe, under vandfaldet. Det foto egnede sig også godt til Instagram, afgjorde han.

Lisa vendte sig halvt om i kajakken og pegede op på en flok papegøjer, der flænsede himmelen i et orgie af elektriske farver.
”Husk at filme, Mads!” Hun sendte ham et fortryllende smil.
Han stak en tommelfinger i vejret og skulle lige til at hive kameraet op af rygsækken, da han mærkede farten tage til under dem. Fedest, tænkte han og lod blikket glide ud over floden, hvor strømhvirvler tegnede sig forude.
”Gør klar til adrenalin-kick, Lisa.”
”Hvad?” Lisa markerede spørgsmålet med en hånd bag øret.
”Adrenalin-kick!” råbte han endnu højere for at overdøve flodens tiltagende brusen.

Den havde indtil videre også været temmelig lam i optrækket, men nu skete der endelig noget. Præcist som ham den der lokalkendte – Antonio-et-eller-andet – havde lovet, dengang de sammen havde planlagt turen via Skype. ”Når floden deler sig, tager I løbet til højre, og så lover jeg jer, at der kommer gang i den,” havde Antonio sagt. ”Men selvfølgelig ikke mere, end at sådan nogle som jer kan håndtere det.”

Havde han egentlig ikke sagt til venstre i løbet? Han kunne pludselig ikke lige huske det, men det var også pisse lige meget. Det her var megafedt! Han skuede ud over vandet, hvor det skummede flere steder forude.
”Jiihaaa!” brølede han så højt han kunne og så Lisa kaste et smil over skulderen. Antonio-fyren havde haft ret, der kom omsider gang i sagerne.

Kajakken begyndte at hoppe. Sprøjt ramte ham i ansigtet. Vand skvulpede ind over rælingen og gjorde fødderne våde, mens han forsøgte at overgå Lisas jubelskrig. Men da snuden af kajakken forsvandt af syne, fik hendes skrig pludselig en anden klang. I et sus af panik spejdede han sig omkring og fik øje på en gren, knapt en meter fremme.

Han sprang op og fik fat om grenen; holdt fast, mens kajakken fortsatte uden ham. Hold kæft et foto det kunne blive! ”Machofyr hængende over vandfald”, nåede han lige at titulere billedet, inden det gik op for ham, at Lisa stadig var i kajakken. ”Shit!” Han kiggede ned og opdagede, at faldet nok var mindst 50 meter dybt. Tænk hvis Lisa havde haft en faldskærm! Sikke en video, det kunne blive. Hvis han da bare kunne filme …

Men nok ikke egnet til Facebook!, slog det ham. For i det samme gik det op for ham, at hun var så godt som død. Og selv hang han vist med røven i vandskorpen.

DSC_0105.JPG – Version 2

Foto: N. Cajus

Tekst skrevet ud fra følgende opgaveformulering:

12109312_10206792418625496_2407287264419333564_n

Advertisements