Tags
Æblekuren
Kakerlakken ilede hen over flisegulvet med kurs mod sprækken under skabet. Han fulgte den ud af øjenkrogen og kastede et blik på uret over Picasso-plakaten. Der var snart gået en time. Han sukkede og bestemte sig til at gå i gang, så snart skadedyret var ude af syne. Selvterapien var blevet udsat for længe nu; det kunne ikke blive ved!
Da kakerlakken forsvandt ind i sprækken, spændte han musklerne og rev sig fri af sengen. Gik hurtigt ud i køkkenet, hvor han stak hånden ind bagest i køleskabet. Tog en dyb indånding, lukkede hånden om papirsposen og mærkede svimmelheden sætte ind. Præcist som forventet.
”Det er bare en frugt,” mumlede han. ”En skide frugt.” Han flåede papirsposen af og stod tilbage med frugten. Køleskabskulden bredte sig nu fra æblet til hånden; så til maven. Samtidig begyndte minderne at vælte op i ham. – Vældede op som olien fra en venezuelansk oliebrønd, slog det ham med en vis utidig ironi midt i hans voksende ubehag.
Han smækkede køleskabsdøren i bag sig og lod sig glide langs lågen og ned på gulvet, mens han forsøgte at få åndedrættet under kontrol. Langsomt førte han frugten til munden og tog et bid. Tændernes møde med skallen fik en spasme til at skære igennem ham. Han spyttede frugtbidden ud: hørte sit eget skrig. Fik blodsmag i munden. Mærkede sækkelærredet kradse om sit ansigt. Hørte kædernes raslen. Det var næsten som tarmene tømte sig på ny.
Selvom det var år siden, han sidst havde rørt ved et æble, måtte han sande, at hans fobi var intakt. Tiden læger sgu ikke alle sår. Det var noget pis en eller anden forpulet lommefilosof havde fundet på. ¡Embecil! Tiden var absolut ikke moden til at lægge fortiden bag sig. ”¡Jamás!”
Han havde forsøgt så mange gange før. Altid med samme resultat: Et æbles nærvær bragte ham tilbage til briksen, hvor strømmen blev sat til hans testikler; Vandslangen til hans mund. Altid efter at bøddelens tænder havde taget en lydhør bid af frugten, inden den blev placeret i synsfeltet på bordet ved siden af ham.
Hadet flammede op i ham på ny. Selv ikke efter så mange forsøg på selvterapi, kunne han bryde æblets forbandelse. Han holdt det op og tvang sig til at stirre på det. Så strammede han grebet om æblet og kylede det ind i væggen. Der lød et klask. Frugtmassen gled langsomt ned mod gulvet. Det mindede om hjernemasse, eksplosionsofre, metroen og … og.
”Nora …,” hviskede han. ”¿Por que Nora? Zergatik? Hvordan helvede kunne du fejle så grusomt? ¡Joder!” Jeg lærte dig jo for fanden alt, der var at vide om bomber. Mens han betragtede æblemassen, lod han sig glide længere ud på gulvet og forsøgte at trække vejret normalt. Prøvede at lukke af for billederne af Nora, der rullede ind over ham som en lavine. Han kneb øjnene sammen. Forsøgte at kvase minderne på nethinden; Kvase scenen af Nora, der stirrede ind i tv-kameraerne med døde øjne og klæbrigt hår. Udhængt i døden for at kæmpe for sin sag. Euskadi ta Askatasuna! Deres sag.
Han åbnede øjnene med et suk og mærkede pulsen falde en kende. Det var jo for satan alt sammen lige meget nu. Nu da han havde fået nys om delegationen fra Spanien, var der opstået helt nye muligheder for at komme hans traume til livs. En ren foræring Hvad betød et skide æble i det perspektiv? Han ville selvfølgelig ikke ramme sin bøddel direkte, men det næstbedste var også godt nok.
En idé slog pludselig ned i ham som et uanmeldt svar på noget, han havde ledt efter i dagevis: Svaret på hvordan likvideringen kunne gøres så subtilt, at kun hans ærkefjende ville forstå beskeden. Han lukkede øjnene og fornemmede, hvordan hans mundvige blev trukket ud i et smil. Til helvede med æblekuren! ”Infiltration er svaret,” mumlede han og vidste med det samme, at hævnen var i havn.
(645 ord)
Tumlepladsen 
Jeg har læst, men vil undlade at kommentere andet, end jeg synes der for meget på spil, og mange steder overdriver du billederne, men der er helt sikkert mange som vil elske din tekst. Ikke min stil, men fantasi har du. Men jeg har været her.
LikeLike
Kære Ina
Tak for din ærlige og oprigtige mening. Den sætter jeg pris på.
Jeg vil have det med overdrivelsen af billederne in mente, når jeg reviderer teksten.
Dog er jeg bange for, at det ikke er helt så meget fantasi, som du antyder. Desværre. De her beskrevne torturmetoder er “standard” og bliver brugt overalt i verden, og det med at placere en “rekvisit” i synsfeltet er en kendt metode brugt af bødler for at sikre at offrene bliver mindet om torturen resten af sine dage. At mit offer så ikke er “uskyldigt”, fordi han selv har menneskeliv på samvittigheden, gør ham selvfølgelig ikke til mindre offer for torturskabte traumer. Men det er muligt, at dette ikke er godt nok illustreret i teksten og skal pensles mere ud. Nu må jeg se, hvad jeg ellers får af reaktioner …
Tak for besøget, Ina. Det var godt, du kom forbi 🙂
Kh. Nana
LikeLike
HI Nana
En vældig stærk teks om tortur og tab af kæreste – post traumatisk strees og vanskeligheden ved at kvitte årsagerne til den sindstilstand man så er offer for.
I den forstand er tekst og overdrivelse slet ikke nok til at forstå, hvad der er på spil her – ord er fattige, når det gælder vold og krig. Forståelse eksisterer ikke – kun en eller anden form for forløsning kangøre det – og her der slår æblekures altså ikke til.
Stærk tekst godt fortalt.
kh
Børge
LikeLike
Hej Børge
Mange tak for dine ord, som fortæller mig, at du har forstået, hvad jeg ville med teksten. Og det er jo altid en god tilbagemelding at få.
Der er visse ting i den, der nok er lidt kryptiske, (og måske har jeg gang i for meget, som Ina siger) men du ser da i det mindste ikke ud til at have haft de store problemer med fortolkningen. Det er godt at vide. Og ja, krig og vold er stærke emner, men som du viser med din egen tekst fra 2. verdenskrig er den del af historien stadig lige aktuel i dag.
Rigtig mange tak for besøget!
Kh nana
LikeLiked by 1 person
Hej Nana.
Tortur og hævn fornemmer jeg. Normalt er jeg ikke til denne slags tekster, men nu er det jo dig, så nysgerrig jeg blev, så jeg læste fra start til slut. 😉
Man må sige at han går følelses registeret igennem. Samt nogle forfærdelige minder og nogle af dem endda på grund af et æble. Helt forståeligt, når man tænker på, hvad han forbinder den frugt med.
Jeg er glad for, jeg læste med.
Kh Uhrskov
LikeLike
Hej Uhrskov
Det var sødt af dig at læse med og komme med en grundig kommentar, selvom du normalt ikke læser den slags tekster.
Det er hård kost, det indrømmer jeg. Men jeg er sådan en person, der meget bruger skrivningen til at forholde mig til den verden vi lever i. Og så er jeg nok lidt miljøskadet, fordi jeg bor i et land, hvor eskalerende vold er en del af hverdagen, samtidig som der for nyligt har været tortursager i forbindelse med tilbagholdelse af regeringskritiske demonstranter.
Det var godt, du læst med. Mange tak for det.
Kh Nana
LikeLiked by 1 person
Hej Nana. En stærk og grusom historie. Desværre findes den slags tortur og vold i krigens rædsler.Man begriber ikke at mennesker Kan udføre den slags ting, mod andre mennesker. Ondskab er hvad det er .
Kh Marli.
LikeLike
Hej Marli
Ja, det er en grum historie, så det var godt jeg ikke skræmte dig helt væk. Men som du siger, er det her desværre alt sammen noget der findes i den virkelige verden.
Tak fordi du læste med!
Kh Nana
LikeLike
Hej Nana
En meget stærk tekst. Jeg fornemmede tidligt, at der nok var tale om tortur, og så er der i min verden ikke tale om overdrivelse. Jeg læser den voldsomme forvrængning af alt om helt troværdig. Billedet med kakerlakken minder mig om Ulysses (som der en passant i går udkom en nyoversættelse af), hvor en rotte kravler ind i en sprække på kirkegården. Et billede af klaustrofobisk død, og her koblet til noget magisk tid: når den er inde i revnen gør jeg det. Han må lade denne ydre magi styre, for han kan ikke selv. Jeg tror på, at et så voldsomt traume som tortur kan føre til en så voldsom æblefobi. Når den virkelige verden bliver helt uudholdelig og man er magtesløs, tager den symbolske verden over, tror jeg. Følelserne kan ikke være i kroppen og må tager bolig i det symbolske æble. Det virker for denne læser. At der samtidig er en traumatisk oplevelse med det fejlslagne terrorangreb, hvor Nora døde voldsomt og blev udstillet i TV, gør jo langt fra det hele bedre.
Svært at anbringe sin sympati, for der er jo tale om terrorister, men de er jo også mennesker og skal ikke udsættes for tortur. Tortur er aldrig berettiget. Læseren sidder derfor også med følelser, der ikke helt kan finde et roligt sted, hvilket forstærker indlevelsen.
Til sidst er vi på vej ind i et Greven af Monte Christo-lignende hævnmotiv. Joyce kaldte det plot for det bedste nogensinde. Der kan vist brygges en del videre på teksten her. Er der noget på vej?
LikeLike
Hej Glenstrup
Mange tak for din grundige kommentar, som jeg fik meget ud af at læse. Det er altid guld værd at få at vide, hvordan andre opfatter ens skriblerier. Iøvrigt er jeg specielt glad for din bemærkning om at han er terrorist, hvilket jo på ingen måde retfærdiggør tortur.
Jeg må med skam tilstå, at jeg aldrig har fået læst Ulysses (så måske burde jeg erhverve mig nyoversættelse …), men jeg har tilgengæld aldrig glemt rotten i George Orwells 1984. Og hævnmotiv. Ja, det er nok altid aktuelt. Også i Papillon, (hvis du har læst den?), gennemsyrer hævnønsker, som slags livskraft, hele fortællingen, der efter sigende skulle være en selvbiografi af Henri Charriere
Godt at vide, at du finder æbletraumet overbevisende. Som jeg skrev til Ina er genstande/rekvisitter faktisk noget man bruger bevidst i tortur for netop at “sikre”, at offeret bliver mindet om torturen resten af sine dage, og det var det der var udgangspunktet for teksten.
Den større sammenhæng er ETA og GAL (antiterroristenheden i Spaniens 80’ere, der blev kritiseret og afsløret for yderst tvilvsomme metoder (læs; statsterrorisme) og ETA-folk, der senere blev modtaget med åbne arme af Chavez som en tårn i øjet på Spanien (derfor referencen til Venezuela). Så personen her indgår i et plot, jeg nørkler lidt med for tiden og dele af teksten kunne muligvis fungere som prolog, hvis jeg nogensinde får skrevet bogen færdig … Så jo, det er rart at vide, at du synes der kan brygges videre på teksten 🙂
1000 tak for kommentaren!
Nana
LikeLike
Stærk tekst. Torturens konsekvenser. Det er forfærdeligt, hvad mennesker gør mod hinanden. Du har mange billeder. Han kan ikke holde den traumatiske oplevelse ud, og får den projiceret over på æblet. Og traumatisk har det været med fejlslaget attentatforsøg og Noras død. En god skildring af menneskets forsøg på “overlevelse”.
Kh Anni
LikeLike
Tak skal du have, Anni. Din fortolkning er helt korrekt. Men det er ikke tilfældigt, at hans traumatiske oplevelser bliver forbundet med æblet, for hans bøddel havde sørget for at der altid var et æble til stede under torturen. (Som jeg har skrevet til andre er det faktisk noget man bruger bevidst). Den del af fortællingen er måske ikke så tydelig, men behøver nok heller ikke at være det?
Og du har ret i at mennesker nok altid kæmper for overlevelse, (også rent mentalt) også selvom de selv har blod på hænderne.
Tak for besøget.
Kh Nana
LikeLike
Waw Nana, det her er flot, en meget visuel tekst som det meste af tiden, i hvert fald med mine øjne udspiller sig i sort/hvid, men med æblet/ rekvisitten i blodrødt.
Jeg tror på teksten og forstår kun lidt af, hvad der driver den slags menneker du beskriver her. Heldigt for mig, men måske uheldigt for min forståelse af den globale situation.
Uhyggelig fortælling, fantastisk flot skrevet.
Bruger sjældent adjektiver i mine tekster, derfor har jeg en del at rutte med i kommentarfeltet 🙂
Kh Livsglæde
LikeLike
Hej Livsglæde
Jeg rutter også altid med adjektiverne i kommentarfeltet. Her må man nemlig godt 🙂
Derfor: tak for en illustrativ, rosende og lærerig kommentar, som jeg blev meget, meget glad for. Nogle har givet udtryk for at teksten er for hård kost, men desværre tror jeg ikke, der står noget her, der ikke bliver overgået af virkeligheden. (Min forståelse for, hvad der driver folk til tortur kan også ligge på et lille sted.)
Så tak fordi, du klarede dig igennem teksten trods og også har forholdt dig til det skrivetekniske trods det noget barske emnevalg.
Kh. Nana
LikeLike
Kære Nana
Langt fra lille trygge Danmark findes oprør, undertrykkelse, død, tortur. I Danmark har vi problemer med æblefacon og æblekure. Sikken kontrast.
Vi kender ham ikke, har svært ved at sætte os ind i hans verden, men du er helt inde på livet af ham og beskriver ham som sad du hos ham da det skete, sidder hos ham hver gang han ryger tilbage til cellen i tankerne.
Jeg er ikke helt med på hvorfor han ikke vil udsætte det længere og derpå henter en pose med et æble frem. Er det for at komme i rigtig hævntilstand?
Hævnen – ja den får vi ikke, kun en forudanelse om at han aldrig slipper fri, hævn eller ej, han vil altid huske. Stakkels ødelagte liv.
Stærk beskrivelse af torturen og dens konsekvenser. En flot tekst.
LikeLike
Kære Dorte
Tak for dine gode betragtninger og associationer til overskriften. Det er godt at vide, at du synes jeg kom under huden på min HP.
Jeg tænker lidt over det du skriver omkring udsættelsen og hævnmotiv, for at se om jeg kan skrive det tydeligere. Det jeg gerne vil have frem er, at han bruger æblet som selvterrapi (der var altid et æble til stede under torturen) for at komme sit traume til livs (folk skal jo se sine fobier i øjnene for at overvinde dem), men selvom han har forsøgt før, kan han ikke overkomme det – derfor udsætter han “mødet med æblet”, som jeg selv altid udsætter mødet med tandlægen. Han fejler i selvterrapien og kommer derfra frem til, at den bedste kur er hævnkuren.
Jeg ved godt, at der er nogle ting i teksten, der nok er lidt vel underforstået fra min side (se evt. hvad jeg skriver til Genstrup om den større sammenhæng), men udfra din kommentar har du, så vidt jeg kan vurdere, alligevel fanget essensen af teksten.
Så jeg er mægtig glad for, at du kom forbi og gav dit besyv med.
Kh Nana
PS. Er lidt bagud med det hele, men glæder mig til at komme forbi din tekst.
LikeLiked by 1 person
Æblet som selvterapi – ja det giver mening. Jeg var helt med på at æblet bandt ham til torturen og bøddelen, med alle sanser enddamåske derfor jeg ikke helt forstod at han så frivilligt henter et æble. Det var altså for at arbejde med sig selv. Jamen der skal ikke meget til for at få det frem, nærmest bare et par ord.
kh dorte
LikeLiked by 1 person
Hej Nana,
du beskriver overbevisende de frygtelige lidelser din hp. har været ude for, og stadig slås med.
Du har dygtigt gjort æblet meget betydningsfuldt, og det virker jeg godt.
Jeg har så bare dette problem: Hvordan er æblet havnet i hans køleskab?
De bedste hilsner
Le©nius.
LikeLike
Hej Leonius
Tak for din ros og kontruktive observation.
Ja, jeg ved godt, der er nogle ting, der nok er blevet lidt for indforstået i den her tekst. (Se evt. mit svar til Glenstrup, hvor jeg forklarer den lidt større sammenhæng.)
Men altså, terroristen her er kommet til Venezuela, og her er det normalt at en mand som ham vil have en rengøringshjælp eller motorisado (motorcykel mand, der personlige løber ærinder), som ville have kunne have skaffet æblet på hans befaling.
Jeg tænker lige over, om det kan gøres tydeligere i teksten.
Mange hilsener
Nana
LikeLiked by 1 person
Hej Nana
Fantastisk! Så enkelt kan det siges. Jeg blev “hevet med fra ord til ord”.
Meget stærk tekst, fyldt med kontraster.
Helle 🙂
LikeLike
Hej Helle
Dejligt. at du var med hele vejen, for det er jo lidt grum tekst med voldsomme billeder. Det er rart at vide, at du ikke blev skræmt væk!
Glæder mig til at komme forbi din tekst!
Nana
LikeLike
Hej Nana
En grusom studie i betingede reflekser. Jeg vidste ikke at der både var selve torturen og en bevidst tilrettelagt eftertortur. Så meningsløst både at torturere for at få opysninger og straffe og desuden knække folk bagefter – hvis der bliver noget bagefter.
Du skildrer intenst hvordan og hvorfor det kan være en kamp, næsten for livet, at tage en bid af et æble. Rystende.
Slutningen forstår jeg ikke, for lidt eller for meget information: en delegation fra Spanien? Og:
Infiltration er svaret.
De bedste hilsener fra (en æbleallergiker)
jesper o
LikeLike
Hej Jesper
Jeg blev glad for at du fangede essensen af teksten og også, hvordan rekvisitter kan bruges for at skabe traumer. For jo, det sker desværre.
Med hensyn til slutningen ved jeg godt, at der er nogle ting, som godt kunne være penslet mere ud for at forstå den større sammenhæng (jvf. evt. mit svar til Glenstrup), men det vigtigste i forhold til slutningen er, at han opgiver “æblekuren” (altså selvterapien) til fordel for hævn. Ved ikke om den del af det, var for uklart?
Mange hilsener
Nana (Jeg kan godt tåle æbler, men er allergisk over for ferskner og kiwi)
LikeLike
Kære Nana
Det er en rædsom tekst om et problem, der er stadig voksende. Tortur og de tragiske følger. Sikke en klar beskrivelse af PTSD! Han prøver selv at komme over traumet vha. æblet. Men det virker stadig som en tricker. Han bliver reaktiveret i stedet for at komme igennem og ud på den anden side.
Jeg kunne virkelig ikke lide at læse din historie. Men det er bare mig, der har et hyper sensitivt nervesystem. For du har skrevet en fantastisk tekst, hvor man kan mærke, hvordan det er at være ham – fordi du beskriver det så sansebaseret.
Og opgaven er selvfølgelig helt løst. Med rekvisit, flashback og sansebasering.
Kh Jyhark
LikeLike
Kære Jyhark
Det er helt i orden, at du ikke kunne lide at læse historien. Tortur ER et voldsomt emne, og det ville være rart at kune sige, at det var en tekst der er baseret på historiske begivenheder, men tortur bliver desværre ved med at være aktuelt. (Dengang jeg arbejdede for Amnesty i mine unge dage, sagde vi altid, at det ville være rart, hvis vi en dag blev arbejdsløse, men organisationens eksistensberettigelse er desværre ikke blevet mindre siden dengang.)
Jeg er glad for, at du alligevel læste med og uden problemer har fanget at det handler om PTSD og at overkomme et traume ved selvhjælp – hvilket ikke lykkes.
Og så er jeg naturligvis glad for, at du mener teksten er løst i forhold til opgaven.
Glæder mig til at læse din tekst.
Kh Nana
LikeLiked by 1 person
Du skriver godt, men det er dog en grusom fortælling. Først hans flash backs og så hævnen der udtænkes – kan kun gætte hvad det er. Hvis dette var en begyndelse til en roman, ville jeg opgive at læse videre, men jeg ved godt, at jeg på den måde lukker af for verdens barske resliteter. Der er et misforhold i bemærkningen øverst om at han lod sig glide ned langs lågen og ned på gulvet – og så senere, at han lod sig glide længere ned ad køleskabet.
LikeLike
Hej Elsems
Du er ikke den eneste, der synes at teksten er for barsk, og det er helt i orden for vi har alle sammen vores måde, at forholde os til verdens ubehagelige realiteter. For mig er skrivning en måde at forholde mig til de mindre pæne sider af menneskesindet, men selvfølgelig i moderate mængder, for det skal helst opvejes af noget positivt også. (Og det er der ikke meget af her, vil jeg godt erkende.)
Jeg mener nu godt man kan tale om lågen på et køleskab, men det er sikkert smart at ændre det for at undgå forvirring. Så det kigger jeg lige på. Tak for den!
Jeg er bagud med kommenteringen, men kommer forbi dig, så snart jeg kan!
Tak for besøget!
Nana
LikeLike
Hej Nana
For fanden…, hvor skriver du godt, Nana! 😮
Historien er velfortalt, og spændende.
Sproget og handlingen flyder godt.
Billederne er meget tydelige.
Hovedpersonens tanker er letforståelige.
De to flashbacks: (torturen og kvindens død), passer godt ind i historien.
Jeg har nogle få kommentarer og forslag til rettelser:
1. Jeg kan ikke se, hvor hovedpersonen får sin styrke og handlekraft fra.
Han er dybt traumatiseret, af torturen og fortiden. Det fører ofte til apati og afmagt, hos offeret.
2. Sætningen her: “lod han sig glide længere ned ad køleskabet”.
Han sidder allerede nede på gulvet. Så den sætning ville jeg selv slette.
3.Stavefejl. Der er nogen enkelte stavefejl i teksten. De forstyrrer mig.
Husk det er din historie, og bare mine forslag.
Tak for en god læseoplevelse!
P.S. Jeg har selv skrevet om tortur i min historie, Opgave 2.
Venlig hilsen
Søren
LikeLiked by 1 person
Hej Søren. Jeg er vildt bagud med det hele … men jeg kommer tilbage til dig så snart jeg kan. (Er meget spændt på din tekst!)
Mange hilsener
Nana
LikeLiked by 1 person
Hej igen Søren.
Rigtig mange tak for rødmefremkaldende ros og konstruktive forslag.
Med hensyn til, at du ikke kan se, hvor han får sin handlekraft fra, kan jeg godt forstå, hvad du mener. Der er nogle ting omkring min HP som er lidt for underforstået fra min side. (Se evt. mit svar til Glenstrup om den større sammenhæng.) For han i virkeligheden en hård negl, med menneskerliv på samvittigheden, men det nager ham at æbler altid fremkalder traumer. Passer ikke til hans selvbillede at være svag. Men ellers fungerer han sådan noglelunde og nærer sig også af had for at komme videre.
Jeg har jo ikke selv prøvet at være traumatiseret, men indbilder mig, at det ikke er en statisk sindstilstand. Tror også traumer kan medføre vold, da mange seriemordere vistnok er traumatiserede.
Sætningen med køleskabet har jeg lavet om. Håber den er bedre nu?
Med hensyn til stavefejl, har jeg kun fundet kameraerne, der var stavet forkert. Men jeg er sikkert blind (og elendig til korrektur!). Så hvis du lige husker de andre, må du meget gerne råbe højt.
Rigtig mange tak for din grundige gennemlæsning!
Nana
LikeLiked by 1 person
Hej Nana.
Velskrevet fortælling om en mands kamp med sig selv og sin fortid.
Du lukker mig ind i et univers, som jeg heldigvis ikke kender til fra min egen virkelighed.
Barsk, direkte og viser hverdagens kamp for overlevelse for et torturoffer.
Han er ikke selvmordstruet, men vil arbejde for hævn. Hans vrede hjælper ham til at overleve og holde depressionen fra døren.
Mandens reaktion på æblet er overbevisende beskrevet og er her et stærkt billede på torturen.
Du har forandret mit syn på æbler for altid.
kh Bente
LikeLike
Hej Bente
Jeg er da lidt ked af at have forandret dit syn på æbler …, men ellers rigtig mange tak for din fine kommentar.
Du læser teksten nøjagtigt som tilsigtet fra min side og det er naturligvis en nyttig og glædelig feed-back at få. Så rigtig mange tak for grundig læsning og en, for mig, yderst nyttig kommentar.
Tak skal du have!
Kh Nana
LikeLike
Det er en barsk oplevelse, din hovedperson her har været igennem. Trods det faktum, at jeg normalt er glad for æbler, får jeg, ligesom din hovedperson, lyst til at kyle æblet hårdt mod væggen og kan næsten mærke angsten for at skulle smage på det. Tusinde tak for en god og fængslende læseoplevelse.
LikeLike
Hej 9nets
Altså, jeg må da indrømme, at jeg bliver rigtig glad over, at du kan følge min HPs antipati og angst for æbler. Men jeg håber, din glæde for æbler er intakt.
Det er altid guld værd, at få at vide, at en læser kan følge hovedpersonens følelser, så det er en rigtig god tilbagemelding at få.
Mange tak skal du have!
Hilsen
Nana
LikeLike
Hej Nana
Jeg fornemmer en “ordflomhed” som en latinamerikansk salsa. Jeg kan tydelig mærke at du ikke søger efter det kolde nordiske, men det varme blod. Tak for en god historie.
Hilsen
Anne
LikeLike
Hej Anne
Jeg søger nu ikke altid mod det varme blod, men i den her historie er der vist ingen tvilv om, at det er det, jeg gør. (Det falder mig nok også nemmere, da jeg jo bor i det latinamerikanske … Men jeg elsker historier med sne og håber at skrive sådan en snart.)
Dejligt at du kunne lide historien.
Mange hilsener
Nana
LikeLike
Hej Nana
Wow, det var en rigtig god tekst. Især er jeg begejstret for kakerlakken, der får lov at bestemme, hvornår han skal tage æblet frem.
Måske er det lidt tvivlsomt, om hævnen virkelig er i havn, men han ved da, hvad han vil kæmpe for.
Jeg synes, det er et fint touch med de små spanske replikker, og ‘Euskadi ta Askatasuna’ og Google fortæller mig, hvor vi er henne. Nydeligt.
Tak for en spændende læseoplevelse.
Bedste hilsner,
Lise
LikeLike
Hej Lise
Dejligt at få en tilbagemelding på kakerlakken, da jeg faktisk var lidt i tvivl om, hvorvidt den var overflødig. Men det glæder mig, at den udfra det du siger, virker efter hensigten – og så tænkte jeg også, at den kunne fungere som en slags teltpløk, da den viser, at det hele foregår under varmere himmelstrøg. Også rart med en tilbagemelding på de spanske replikker. Det med ETA har jeg først sat ind senere, da jeg fandt ud af, at jeg nok var lidt for nærrig med oplysningerne, så godt at vide, at du fangede den.
1000 tak for den fine ros og din grundige læsning.
Kh Nana
PS. Jeg er bagud i kommenteringen, men glæder mig til at komme forbi din tekst, så snart jeg får tid.
LikeLike
Hej Nana
Flot og troværdigt fundet på, og så ud fra æblet, som rekvisit. Det forfærdelige og forfølgende æble.
Du har skrevet teksten så virkelig. Fået det grufulde med – også med Nora. Hendes døde øjne mod skræmen. Uha.
Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor slemt sådan en totur er, men jeg håber, du fortsætter din tekst og giver din hovedperson mulighed for hævn.
Bedste hilsner fra Anne
LikeLike
Hej Anne
Ja, det her er så en anden version af syndens frugt. De stakkels æbler må stå model til meget.
Udfra din kommentar forstår jeg, at jeg har fået det grufulde med uden at du stod helt af, og det er godt at vide. (Nogle har givet udtryk for at teksten er for voldsom, men tortur er naturligvis også et voldsomt emne.)
I min videre fantasi får han hævn, men det er hævn med bagslag … Slet ikke sød. Om jeg nogensinde, får skrevet den historie vil tiden vise.
Tak for din gode kommentar.
Mange hilsener
Nana
LikeLike
Der er en eller anden form for subtil humor i titlen. Man regner med en lidt uskyldig historie og så får man en blodrig fortolkning af opgaven. Det er Isabel Allende værdigt, når hun er god. Tak for det.
LikeLiked by 1 person
Hej Dorte
Beklager, jeg først får svaret nu. Men jeg havde simpelthen ikke tid i sidste uge.
Dejligt at du fanger humoren/sarkasmen i titlen:-)
Jeg elsker Isabel Allendes bøger, men jeg tror nu nok at det ville være at gøre hende til skamme, det du siger … Men alligevel. 1000 tak for rosen.
LikeLike